Denne mand hyldes som Natalie Portmans ”dobbeltgænger” på nettet
Internettet er fyldt med historier om mennesker, der har fundet frem til deres "dobbeltgængere" – personer, der tilsyneladende ligner dem selv til forveksling. Men hvad er sandsynligheden egentlig for, at man har en genetisk tvilling et sted i verden?
Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images
Internettet, og særligt sociale medier, har gjort det nemmere at finde frem til mennesker, der ligner os selv. Ikke blot i forhold til interesser, livsstil og arbejde, men også på udseendet.
Sidste år gik Shannon fra Irland og Sara fra Sverige viralt med en video, der portrætterede deres første fysiske møde, efter at de havde fundet hinanden på sitet twinstrangers.com, og flere lignende historier om mennesker, der tilsyneladende ligner hinanden på en prik, er kommet frem de seneste år.
Celebrity-look-alikes er en helt genre for sig inden for dobbeltgænger-fænomenet. Emilia Clarkes "body double" i rollen som Khaleesi fra Game of Thrones gik for eksempel verden rundt på grund af den slående lighed mellem de to kvinder, og hvem husker ikke Leonardo DiCaprios russiske impersonaterRoman Burtsev, som dukkede op lige omkring dette års Oscar-uddeling.
Lige nu får en anden celebrity-dobbeltgænger opmærksomhed på internettet: En 24-årig mand ved navn Clyff, der på et gammelt skolebillede ligner skuespiller Natalie Portman på en prik.
Clyff er 13 år på billedet, som hans veninde for nyligt lagde op på netværket Reddit.com. En anden bruger på hjemmesiden har efterfølgende lavet denne gif, som tydeliggør lighederne mellem de to. På et mere nutidigt billede af Clyff, som også florerer på internettet, har han dog fået skæg og kortere hår, hvilket gør sammenligningen væsentligt sværere.
Selvom sites som twinstrangers.com slår sig op på at kunne finde "dobbeltgængere" til sine brugere fra hele verden, er det langt fra sandsynligt, at vi faktisk har sådan én, fortæller Torben Kruse, professor og forskningsleder på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og forsker i human genetik.
– Det korte svar er nej. Der går ikke en genetisk tvilling rundt et sted med samme arvemateriale som dig. Normalt ville man jo ikke som videnskabsmand så klart afvise noget, men her er sandsynligheden så lille, at det er så godt som umuligt, siger han og tilføjer:
– Udseendet bestemmes jo kun ud fra en lille del af generne, men selv, hvis vi kun kigger på den del, er sandsynligheden for, at der findes én, der ligner dig 100 % meget, meget lille. Så det handler selvfølgelig om, hvor man sætter grænsen for, at noget "ligner".
Faktisk er hver enkelt menneske ret unikt genetisk, fortæller Torben Kruse. Selvom vi selvfølgelig kan have træk, der minder om hinanden, når man kigger på ansigterne, siger han:
– Man kan sagtens have to mennesker, der ligner hinanden rigtig meget, men som, når vi kigger på den genetiske kode, er helt forskellige. De vil formentlig også være forskelligt disponerede over for forskellige sygdomme og sådan nogle ting.
Ciara Murphy fra Irland og Cordelia Roberts fra England mødte ifølge The Telegraph hinanden, da de begge læste i Tyskland. Foto: Twin Strangers.
Ciara Murphy fra Irland og Cordelia Roberts fra England mødte ifølge The Telegraph hinanden, da de begge læste i Tyskland. Foto: Twin Strangers.
Rosie Mac og Emilia Clarke fra Game of Thrones. Foto: HBO.
Svenske Konrad Annerud har fået 233000 følgere på Instagram for at ligne Leonardo DiCaprio i hans unge år:
Et billede slået op af Konrad Annerud (@konradannerud) den 7. Feb 2016 kl. 1:51 PST
Annonce
Et andet eksempel på dobbeltgængere, der gik viralt:
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.