Det, du fokuserer på, er det, du får!

Det, du fokuserer på, er det, du får!

En kunde skrev til mig i dag. Hun havde for nogle uger siden læst en artikel, der fik hende til at stille spørgsmålstegn ved om hun overhovedet skulle gå i gang med at løbe. Hun havde egentlig besluttet sig for at gå i gang igen, men blev så deprimeret af at læse dette:

Hvis du løber for tit, vænner kroppen sig til det, og du bliver nødt til at løbe længere og længere, hvis du skal øge virkningen.

De flotte muskler du får af at løbe, ser ikke pæne ud hvis du stopper med at løbe. Så går du i gang, skal du blive ved.

Appetitten bliver større af at løbe.

Kroppen bliver afhængig og rastløs hvis den ikke får sin motion.

Risikoen for at få skader er stor.

Endnu en artikel der viser at fokus stadig udelukkende er på den virkning motion har på udseendet!

Når jeg løber, mærker jeg et øget velvære. Jeg nyder den friske luft, naturen og at lade tankerne få frit løb. Jeg løber hverken på tid eller med et fysisk formål. Jeg ved, som det pattedyr mennesket nu engang er, at vi virker bedst, når kroppen får motion, frisk luft og ny energi.

For mig er det et mentalt fristed, jeg nyder 2-3 gange om ugen, og det er vanedannede på den fede måde. Ja, appetitten bliver større, men det gør kroppens evne til at forbrænde fedt også. Ja, kroppen bliver løs og slap, hvis man holder op. Hvis fokus er på velvære og mentalt overskud i stedet for kilo, så vil du aldrig vælge at stoppe. Skader kommer kun når du ikke gider lytte til kroppen og den almindelige viden om løb.

Hvornår lærer vi alle at fokusere mere på velvære og slippe kiloene, så de kan få lov til at rasle af?