35-årige Sara Schlüter var sidste år på en 17 kilometer lang trekkingtur over en tysk bjergtop i snevejr. Og det var ikke en hvilken som helst dag – det var på hendes første menstruationsdag, hvor hun altid er lammet af voldsomme smerter. Derfor var Sara også ualmindelig stolt og ville dele sin oplevelse med sine Facebookfølgere. Derfor skrev hun i sin statusopdatering:
-Har på første menstruationsdag vandret 18 km. i bjerge. Og sne. Føler, at jeg fremover kan klare alt!! "Fordelen" er, at man slet ikke lægger mærke til, hvor ondt ens fødder gør, eller hvor meget man fryser.
Der gik få sekunder, før hun fik den første reaktion fra en af sine venner, der skrev, at han ikke havde lyst til at høre om hendes menstruation. Og i kommentarfeltet kom der undren fra både mænd og kvinder, der slet ikke forstod, hvorfor hun nævnte sin menstruation.
- Er første menstruationsdag noget særligt?
- En af de mærkeligste updates på FB ever! Man skulle vist være kvinde?! Eller hur?
Og det kom bag på Sara, der hele sit menstruerende liv har haft voldsomme smerter og gik ud fra, at andre mennesker kendte til problemet. Hun overvejede et sekund, om hun skulle tage sin status ned, men valgte at lade den blive:
-Jeg kan forstå, hvis jeg havde skrevet om, hvordan blod løb ned af mine ben. Men det eneste, der stod om menstruation, var en konstatering af, at jeg havde min første menstruationsdag. Hvis det kan vække forargelse, så har vi altså brug for at blive bedre til at snakke om det.
I stedet valgte hun at smide en update ind i sin status:
For Sara handler hendes status og reaktionerne ikke om, at vi skal begynde at holde menstruationsfester og tale om blodige detaljer. Men hun er overrasket over, at voksne mænd i hendes netværk ikke kunne holde ud at læse, at hun har menstruation. En fyr, der havde inviteret hende ud på date et par uger inden skrev endda i kommentarfeltet, at han var glad for, at hun var langt væk – når nu hun havde menstruation:
- Jeg synes ikke, at det er vigtigt, at mænd taler om menstruation. Men det kunne være fedt, hvis de ikke blev som små drenge i børnehavekassen, når de hører ordet menstruation. Jeg gider ikke tage hensyn til, at de ikke gider høre om det og så holde kæft.
Menstruation har for Sara altid været et smertehelvede, men hun har lært abstrahere fra smerterne, så hun kan fungere nogenlunde normalt. Hun kan godt finde på at sige til sine kolleger, at hun ikke er på toppen, fordi hun har fået menstruation, men det er de færreste kvinder, der føler, at det er okay – og det er et problem, mener hun:
-Vi er nødt til at begynde at tale om det, fordi mange kvinder oplever voldsomme gener, som de er nødt til at gå og gemme væk. Så længe vi bliver ved med at fastholde menstruation som noget, man ikke nævner, så fastholder vi afstanden mellem kvinder og en hjælp til de ting, de dealer med.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.