Det lavede vi kl. 10.10
“10 kvinder – 10 vidt forskellige hverdage. I denne uges ALT for damerne kan du møde sygeplejersken, frisøren, landmanden, keramikeren – og seks andre kvinder med det til fælles, at de elsker deres hverdag. Læs hvad de 10 kvinder lavede på en helt almindelig onsdag i 2010 klokken 10.10. Her på redaktionens blog kan du se hvad nogle af os lavede på en helt almindelig hverdag kl. 10.10”
Venteposition
Kl. 10.10 sad jeg derhjemme og ventede på en flink mand fra TDC, der skulle komme og installere noget bredbånd. Så kunne jeg jo samtidig nyde udsigten til de flyttekasser, jeg (endnu) ikke har fået pakket ud…
Hanne Bang, communityredaktør
Bikinimøde
Marie Kaufholz (tv)(også kendt som sundheds-Marie) og jeg holdt brainstorming-møde på Emmery’s om vores fælles ”klar til bikini” serie, som kommer i bladet i uge 21-23.
Marie Brodersen, skønhedsredaktør
Dagens første kop
Havde gang i min første kop nespresso kaffe ….UHMMMM. Nød den mens jeg lavede et layout til sundhedssiderne… "Sådan spiser du dig til en flad mave".
Stina Dolleris, layouter
En god dag, der blev endnu bedre
I dag kl. 10.10 sad jeg på Axel Hotel Guldsmeden på Vesterbro i København og interviewede hotelejeren Sandra Plesner Weinert til en artikel, jeg er ved at skrive om kvinder, der gør deres drømme til virkelighed og indtog samtidig en delikat økologisk brunch. Kunne det blive bedre? Ja, det kunne det. Bagefter gik jeg i solskinnet ned forbi min fars barndomshjem til S-togsstationen og fik via mobiltelefonen besked om, at min datter, der har været igennem et lidt vanskeligt sygdomsforløb, har det meget bedre. Humøret var derfor steget flere grader, da jeg midt på dagen vendte tilbage til min plads foran computeren på ALT for damerne.
Birgitte Bartholdy, journalist
“Hvad lavede du kl. 10.10? Del det med os her – husk du kan også oploade et billede sammen med dit indlæg! Vi glæder os til, at kigge ind i din hverdag.”