Ditte Hansen skuespiller og komiker
SPONSORERET indhold

Ditte Hansen: ”Det er ikke bare en livsomvæltning. Det er en regulær sorg”

Skuespiller og komiker Ditte Hansen har det svært med, at begge sønner nu er flyttet hjemmefra, fortæller hun i denne uges Hendes Verden.

Af: Marie Varming og Sara Wilkins Foto: Claus Boesen
01. nov. 2021 | Livsstil | Hendes Verden

Ditte Hansen har lært sin søn at strikke, og de evner har han bl.a. brugt til at strikke et dækken til sin gamerstol.

Gamerstolen med tilhørende dækken har Ditte Hansen dog ikke længere dagligt udsyn til, for stolen står nu i en lejlighed ude i byen, eftersom begge sønner er flyttet hjemmefra – den yngste kun for en måned siden.

Og det gør altså lidt ondt, fortæller Ditte Hansen i denne uges Hendes Verden:

”Det er ikke bare en livsomlægning. Det er en regulær sorg ikke at have mine sønner i min hverdag og vide, at det får jeg aldrig igen. Men det er faktisk ikke helt tilladt at sørge over, for det er jo meningen, at vores børn skal ud og videre. Heldigvis er de jo heller ikke forsvundet helt, for de kommer hjem en gang imellem, så kan vi være sammen som voksne mennesker, og de er godt selskab.”

Læs også: Da Sofie Lassen-Kahlke mødte en gammel ven i Irma, begyndte hun at se sit ægteskab i et nyt lys…

At genopfinde sig selv som par

Alligevel føler Ditte Hansen, at hun er kommet et stort skridt nærmere alderdommen.

”Nu er Benjamin (Dittes mand, red.) og jeg et par igen – ikke en familie. Vi skal finde en måde at være det på og genopfinde parforholdet. Hvad spiser vi, når vi bare er os? Hvor tager vi hen på ferie, når vi er os? Det er ikke nemt, når man har været i en rutine i 20 år, og den rutine pludselig er væk. Der er pludselig ingen, der beder mig have mad på bordet klokken 19. Både Benjamin og jeg har travlt med arbejde, men vi skal også passe på, at vi så ikke bare forsvinder i arbejde”, siger hun.

Foruden arbejde bruger Ditte Hansen en hel del tid på at strikke, for det har været lige det, hendes hjerne har haft brug for – modsat mobiltelefonen, som kom til at stjæle alt for meget tid, forklarer hun:

”Jeg er et rastløst menneske, og jeg er ikke god til at kigge ud i luften. Jeg er også et menneske, som har lyst til at være sammen med min familie, og jeg kan jo sagtens tale med familien, mens jeg strikker. Du kan også sagtens både lytte opmærksomt og se tv med et strikketøj mellem hænderne. Det kan du ikke med telefonen i hånden”, siger Ditte, der har flere gode råd til andre, der måtte bruge (for) meget tid på deres mobil:

”Tag pauser fra telefonen, få den ude af soveværelset, læg den væk, og læg den helt væk, når du er på ferie.”

Læs resten af det store interview med Ditte Hansen her, hvor hun fortæller, hvorfor hun endte i en ”dødsspiral” – og hvad hun gjorde for at komme ud af den igen.

Anbefalet til dig