Drømmekjoler i byernes by – Paris!

Drømmekjoler i byernes by – Paris!

“Vores 4. dag i Paris startede med et smukt show fra den libanesiske designer Elie Saab, som bød på fantastiske kjoler i alt fra blonder og transparente materialer til prints og pailletter. Derefter besøgte vi Isabel Marants showroom og fik en gennemgang af hendes kollektion, som var dedikeret til armygrønne og brune nuancer samt abstrakte prints og gyldne materialer. Næste show på programmet var Wunderkind, som var meget etnisk/indianer inspireret.”

Wunderkind

“Derefter nød vi Paul & Joes feminine og finurlige show, der bød på et skønt miks af pels, rulam, pangfarver, pailletter og blonder. Dagens sidste show var stilfulde Hermès, som bød på ægte gentlemenstil i form af lange læderfrakker, veste og jakkesæt kombineret med handsker, hat, paraply og lommeur til at understrege stilen. ”

Hermès


De 3 største tendenser

Blonder

“Både Elie Saab og Paul & Joe havde blonder med i deres kollektioner, og hos begge var blonderne af den eksklusive slags. Enten var der tale om et helt blondelook eller et, der var sammensat med andre materialer.”

Elie Saab

Paul & Joe

Rulam

“En stor tendens næste efterår bliver uden tvivl rulam! Alle lige fra Isabel Marant og Wunderkind til Paul & Joe og Hermès havde det med i hver deres variationer af jakker og veste.”

Wunderkind

Hermès

Pailletter

“Er kommet for at blive! Lige som man tror, trenden er ovre, kommer der nye versioner og farver på banen. Til efteråret ses de glimtende godter hos både Isabel Marant, Elie Saab og Paul & Joe.”

Isabel Marant

Elie Saab

Dagens look

“En fantastisk drømmekjole fra Elie Saab. Jeg er vild med både farve- og materialesammensætningerne og ville ønske, jeg havde en anledning til at investere i dette kunststykke (og at det var muligt at kunne trække et par nuller fra prisen).”

Elie Saab