Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Anoreksi
Foto: Privat Ea led af anoreksi som helt ung og vejede på et tidspunkt blot 40 kilo..

Ea vejede kun 40 kilo. Her er brevet, hun ville ønske hun havde fået, da hun led af anoreksi

Ea Ørum var i fare for at dø af hjertestop, hvis ikke hun begyndte at spise. Nu har hun skrevet et brev til sig selv. Teksten ville hun ønske, at hun kunne have læst, dengang for knap 15 år siden, hvor hun havde anoreksi.

Af: Ea Ørum

KLUMME: Jeg ville ønske, at jeg kunne have skrevet et postkost til mig selv. Jeg skulle have skrevet det i dag og modtaget det, dengang jeg vejede omkring de 40 kilo. Dengang turde jeg ikke spise, selvom jeg dårligt kunne fokusere på andet end mad, krop og sult. På postkortet skulle der være billeder fra livet i dag – rejser med veninder, middage med kærester og fester med kolleger.

Kære Ea,

Jeg ved godt, du tror, du gør dig klar til noget, som venter, men du har snydt dig selv. Du tør ikke andet end at blive tyndere. Du vil gerne have, at andre forstår dig, men hvordan skal de kunne det, når du ikke engang forstår dig selv?

Du ville være smuk. Du blev glad for komplimenterne, da du ikke var kvabset mere, men det er mange kilo siden nu. Man skal ikke sove i en sauna for at kunne finde ro og holde varmen. Tro på, at du kan andet end at være smuk, for du bliver aldrig wauw-smuk – og det er helt, helt okay! Lige nu spilder du din og andres tid. Du mister dit liv. Du tror, du er bange for at blive tyk, og derfor spiser du ikke. Det gør mig vred, Ea. Den slags tanker har intet med virkeligheden at gøre. Jeg er mere bange for, du bliver skør og ensom, end at du bliver tyk.

LÆS OGSÅ: Lotus kæmpede med anoreksi i 12 år: "Jeg levede af Cola Light og salte fisk"

Hvornår begyndte det hele egentlig? Jeg tror ikke engang, du selv helt ved det, men jeg husker, hvornår det blev alvor. Du sad på Rigshospitalet og fik at vide, du kunne dø af et hjertestop, hvis du ikke spiste. Du havde lige været i Netto og købe æbler. Du spiste jo. Ja, du åd faktisk æbler – i mikroskopiske bittesmå stykker. Men der i Netto havde det gjort ondt inde i brystet, og du var blevet forskrækket og havde tænkt, at det var lang tid siden, du havde grinet. Jeg lover, at det bliver meget nemmere at grine, når du du spiser sundt og normalt.

Mange savner dig, selvom du er til stede, for du er blevet en tarvelig skygge af dig selv. Det der tørklæde, som du render rundt med om hovedet, skjuler, at du har tabt en masse hår, men dit ansigt er benet og udtryksløst. At du er blevet bange for at leve er en hemmelighed, som alle kan se. Hvis du træder ind i angsten, vil du vokse og lære. Du vil blive rundere, og du vil elske det.
Du vil få et dejligt liv, når maden er blevet hverdag. Jeg lover det.

Alt godt,
Ea 2015

LÆS OGSÅ: Charlotte fik anoreksi: Aftensmaden blev skiftet ud med corn flakes

Sådan vendte det
Lad os kalde hende Anne. Hun var afsindig smuk, og jeg mødte hende i gruppeterapi. "De to har været lige syge," sagde psykiateren om os til en, der begyndte i vores gruppe, efter jeg havde taget på. Anne fik mig til at tro på, at jeg kunne spise uden at blive gigantisk. Jeg var så sulten, at jeg kunne æde et supermarked. Jeg var derfor hysterisk bange for, at begyndte jeg med at spise, ville jeg ikke kunne stoppe. Jeg ville dengang hellere forsvinde, end at blive for meget. Anne fortalte, hvordan hun havde tømt skabe og skuffer for mad om natten.

Når hendes mor vågnede om morgenen, troede hun ikke på, at Anne havde spist hele køkkenet selv. Jeg vidste præcist, hvor sulten hun havde følt sig.
Jeg besluttede mig for at blive den mest raske anorektiker sammen med Anne. Jeg åd. Morgenmad blev til frokost. Frokost blev til aftensmad. Jeg spiste så længe, at alle måltider flød sammen. Jeg ringede tit til Anne og spurgte, om hun kendte det. Hun fortalte, at jeg skulle spise for alle de år, som jeg havde sultet. En dag blev sulten normal.

Anoreksi er ikke kommet til nogen for at blive. Læger og behandlere fortalte mig, at jeg aldrig ville blive helt rask. Det passede ikke. Det, som jeg i dag har tilbage fra tiden med anoreksi, er en vilje og lyst til at have kroppen med mig – at mærke den og være god ved den. Den skal have tid til sport, sex og hvile, den skal have fest og god mad. At blive rask var for mig en beslutning. Sommetider hører jeg spiseforstyrrede sige, at hvis jeg kunne beslutte mig for at have det anderledes, var jeg ikke nær syg, som de er. Sådan har jeg også selv sagt. Anoreksi er ikke kommet til nogen for at blive.


Ea som hun ser ud i dag.

 

LÆS OGSÅ: Forfatter bag tv-værts afsløring af bullimihelvede: Jeg blev berørt af, hvor meget hun har lidt

LÆS OGSÅ: "Jeg lider hverken af anoreksi eller bulimi, men ja, jeg har nok et lidt forskruet forhold til mad"

LÆS OGSÅ: "Når folk bliver forargede over mine vovede billeder, lægger jeg et topløst billede op"

Ea Ørum

Ea er 34 år og journalist. Hun skriver jævnligt artikler og klummer for ALT.dk. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi, Anoreksi, Spiseforstyrrelser og Ea Ørum