Motionsblog: Endelig forår (eller hvad?)
Jeg bildte mig selv ind, at det var blevet forår i går og rykkede for første gang min træning udenfor i stedet for træningscenterets løbebånd. Big mistake, kan jeg godt røbe.
For kalenderen siger muligvis forår, men det har nogle glemt at fortælle vejret, så jeg løb (læs: luntede) hen over sne, is og sjap rundt om de Københavnske søer i morgenmørket. Mit løbeprogram her i syvende uge mente, at jeg skulle løbe et stræk på 25 min., hvilket jeg med nød og næppe klarede. Det var hårdere at løbe udenfor end på løbebånd, synes jeg, især med den meget kolde luft. Og utrolig irriterende at blive overhalet i øvrigt.
Men jeg kom rundt om to søer, hvor meget det svarer til, har jeg tænkt mig at måle mig frem til her:
ALTfordamerne.dk/motionsplanner