Er du til T-shirts?

Er du til T-shirts?

ALT for damerne var et smut forbi, da Wackerhaus & A QUESTION OF præsenterede deres nye 3-piece Tee collection.

Det er ikke nogen hemmelighed, at mode afspejler, den tid vi lever i. Indenfor de seneste år er der kommet et øget fokus på økologisk tøj.

Et af de mærker, der er med til at skabe fokus er A QUESTION OF. De har indgået samarbejde med fotografer, designer, kunstner you name it.

Den seneste i rækken er Trine Wackerhausen, som er kendt for sine elegante og meget rene designs. Hun har kreeret tre fine t-shirts i økologisk bomuld. Trine Wackerhausen har arbejdet med draperinger og læg, som hun har affotograferet og brugt som mønster i hendes t-shirt kollektion. På den måde har hun formået at give en simpel t-shirt dybde.

Her ses Trine Wakerhausen i sin favorit t-shirt fra kollektionen.

TIP: Sådan bruger du T-shirten

T-shirts er en uundværlig del i en god basis garderobe. Du kan let skabe et sporty look ved at kombinere t-shirten med en lang nederdel og eventuelt rulle ærmerne op, så du får et lidt mere råt udtryk.

Eller hvad med at skifte dine stramme jeans ud med de nye 70´er inspireret vide bukser og opnå et elegant look, der gør sig godt på arbejdspladsen. Dog er det en god ide at putte t-shirten ned i de vide bukser for at skabe de rigtige proportioner.