Erotisk novelle: Det koster et kys

– Der er plads til syv kilo i tromlen, så den er perfekt til en stor familie.

Simone smilede til det unge par foran sig. De var de eneste kunder i butikken, så hun havde god tid til at præsentere maskinerne for dem.

Da parret gik op til kassen for at betale, så Simone efter dem. Hun forestillede sig deres aftener: Familiehygge med pasta foran fjernsynet. Altid én, der ventede derhjemme, når man kom fra arbejde. Én, der elskede en, som man var.
Irriteret skubbede hun tanken væk og gik ud efter en ren karklud. Flere af maskinerne trængte til at blive tørret af for støv, og der var ikke særlig mange kunder her fredag formiddag, så hun kunne lige så godt ordne det nu.

– Du må da også gerne komme og gøre rent hjemme hos mig!

Simone vendte sig om efter stemmen, og som hun havde gættet på, var det David.

– Du kommer ti minutter for sent, sagde hun med irettesættende stemme.
– Er du nu min chef?

Han grinede og ventede ikke på svar.

– Nå nej, faktisk var det jo mig, der skaffede dig jobbet som hvidevaresælger her!

Hun daskede efter ham med støvekluden.

– Du er så plat, David. Nogle gange skulle man tro, du stadig gik i gymnasiet.

Han trak på skuldrene.

– Det var da også fedt at gå i gymnasiet.
– Ih, ja, alle lektierne var enormt fede, svarede hun.
– ... og vi mødte hinanden, fortsatte han hendes sætning.

Han smilede til hende, og Simone prøvede at finde på et eller andet ironisk svar, men i det samme opdagede hun, at der gik et ældre ægtepar rundt ovre ved opvaskemaskinerne.

– Vil du eller skal jeg?

Simone nikkede hen mod ægteparret.

– Jeg er allerede på vej.

David blinkede til hende og gik hen mod ægteparret.

Et øjeblik fulgte hun ham med øjnene. Hans ryg var rank, og fra ryggen lignede han faktisk en voksen mand og ikke den ranglede fyr, hun var blevet venner med i gymnasiet.

– Det er en dejlig arbejdsom maskine, I kigger på der ...

Han fik ægteparrets opmærksomhed og begyndte at tale med dem om deres opvaskemaskine, som var brudt sammen, så de nu havde brug for en ny. Og den gamle havde ellers levet i 14 år ...

Da Simone var færdig med at støve af, gik hun ned i små-el og begyndte at rette på hylderne, så æskerne kom til at stå pænt på række. Hjalp en kunde med at finde en god brødrister og en anden med at vælge mellem to toastmaskiner.

– Er du selv i bil, eller skal du have et lift til firmafesten i aften?

Troels' dybe stemme fik hende til at se op. Hendes mund blev tør, da hun så ind i sin chefs øjne. Febrilsk rettede hun på en stavblender, men kom til at sætte den skævt på hylden, så den væltede. Det var ligesom et dominospil, og alle stavblenderne væltede som kegler. Varmen bredte sig ned ad hendes hals og op til kinderne. Hun var garanteret blussende rød i ansigtet, men i det mindste grinede han ikke.

– Nu skal jeg hjælpe dig.

Troels kom hen til hende og tog de stavblendere, hun stod med i favnen, fra hende.

– Sådan, så står de op ad hinanden.

Simone følte sig som en dum skolepige. Det var også typisk. Nu havde hun rettet små-el hele dagen uden nogen uheld, og så lige, mens Troels kiggede på hende, kom hun til at vælte en hel bunke stavblendere.

– Jeg vil ...

Hun nåede ikke at sige mere, for så ringede Troels' telefon.

– Jeg tager den lige.

Han tog mobilen og gik ned mod kontoret. Simone stod og så efter ham, og i det samme kom David hen til hende.

– Sig ikke, at du stadig tror, I er ment to be!

Simone vendte sig mod David. Han var et halvt hoved højere end hende.

– Det er vel min sag.

Hun så efter Troels, men han var forsvundet ind på kontoret.

– I øvrigt spurgte han, om jeg ville køre med til festen.
– Okay, det var da venligt af ham. Selv om jeg troede, du skulle køre med mig?
Simone trak på skuldrene: – Du kan vel godt selv finde vej?
– Tror du helt ærligt, at der sker noget vildt spændende på en køretur?

David så på hende. Irritationen vældede op i hende.

– Du kan vel være ligeglad, sagde hun og marcherede væk – og fik heldigvis øje på en mand ovre ved støvsugerne, som hun kunne hjælpe med at vælge det perfekte apparat til en allergiker.

Liftet

Simone trak jakken sammen om sig og gik ud på parkeringspladsen til de andre. Hun stod lidt usikkert med sports­tasken i hånden og overvejede, om hun skulle gå hen til Troels. Han havde jo spurgt, om hun ville køre med. Ud af øjenkrogen kunne hun se David. Han stod og talte med Monica, der arbejde i kassen. Monica snoede sine krøller rundt om pegefingeren.

Nej, nu måtte hun tage sig sammen. Hun hankede op i tasken og gik direkte hen til Troels. Han stod sammen med Michael, Jens, Hans og Peter. Da Troels så hende, sagde han:

– David sagde, at du kørte med ham. Så Jens og Hans og Michael kører med her?

Hans tonefald var let spørgende.

Simone kiggede hurtigt hen på David. Monica havde sat sig ind i bilen, og David vinkede til hende.

Hun blev igen enormt irriteret på David. Hvorfor havde han sagt til Troels, at hun skulle køre med ham? Selv om det jo sådan set var det, de havde aftalt ... men alligevel!

– Nej, det er helt fint, sagde hun.

Det føltes, som om smilet klistrede til hendes ansigt hele vejen hen til Davids bil.

Og det blev siddende hele vejen hen til hotellet. David grinede og lavede sjov, og han og Monica sang med på alle sangene i radioen, som om de havde deres egen private fest på forsædet. Simone blev mere og mere irriteret.

Da de kom frem, kastede hun sin taske i et hjørne af hotelværelset og satte sig på sengen. Værelset var egentlig fint nok. Det kunne blive alle tiders aften, og i morgen tidlig var der fælles morgenbuffet. Men hvorfor var det så, at hun havde en dum fornemmelse af, at hun havde sat sin lid alt for meget til, at det ville blive til festen i aften, at hun endelig fik en chance hos Troels?

Hun lagde sig tilbage på sengetæppet og lukkede øjnene. Huskede dengang, Troels blev ansat. Hun og David havde allerede arbejdet i butikken længe. Troels gik rundt i afdelingen og hilste på alle. Hans håndtryk var fast, og øjnene stærke og brune. Allerede dengang sendte de varme ilinger gennem hendes krop. Der var ingen tvivl om, at forelskelse ramte som lyn fra en klar himmel. Der var bare ingen tegn på, at den var gengældt. I starten var hun gået til Troels, hver gang hun havde spørgsmål om varer og den slags. Men til sidst var David begyndt at drille hende med det, og så tænkte hun, at det måske blev lidt for tydeligt. Så holdt hun helt op med at opsøge ham. Men når så de stødte på hinanden som i butikken i dag ... Hendes krop blev varm bare ved tanken.

Det koster et kys

Simone vågnede ved, at der blev banket på døren. Fortumlet satte hun sig op. Hvornår var hun faldet i søvn? Hun nåede ikke engang at sætte sig op, før David kom ind.

– Sover du? spurgte han.
– Du kan da ikke bare komme vadende ind. Hvad hvis jeg var nøgen?
– Så ville jeg ikke se noget, jeg ikke har set før.
– HVAD?
– I piger tror altid, I er så unikke. Jeg har da set masser af piger nøgne.
– Hold din kæft.

Simone kastede puden efter ham og satte sig op. Hun kløede sig i håret, der var blevet helt uglet, efter hun havde sovet.

– Jep, du ligner en skovtrold.

David pillede det lille spejl over kommoden ned og holdt det op for hende.

– Styr dig lige, sagde hun. – Hvad er klokken?
– Kvart i festmiddag.
– Fuck!

Hun rodede rejsetasken igennem, så tøjet fløj ud til alle sider. Til sidst fandt hun den sorte kjole og krøllejernet.

– Hold det lige.

Hun smed begge dele i armene på David og skyndte sig ud i badet, hvor hun skyllede det værste arbejdsstøv af tøjet.

LÆS OGSÅ: Julie Steincke fik et barn med sin bedste ven: ”Jeg var nødt til at give slip på min naive forestilling om den perfekte familie”

– Skal jeg komme ud og holde håndklædet for dig?

Davids stemme nåede hende, samtidig med at hun slukkede for bruseren.

– Ha! svarede hun bare og greb håndklædet.

Hurtigt tørrede hun sig og trak trusser og bh på.

– Vil du række mig kjolen?

Hun stak en arm ud gennem badeværelsesdøren, der stod på klem, og rodede rundt i luften efter kjolen.

– David?

Men det var ikke kjolen, hun fik i hånden, det var en mobiltelefon. Hun trak den ind på badeværelset og så beskeden, der var skrevet i noteprogrammet.
Det koster et kys, stod der bare.

– Ej, det pjat har vi da ikke tid til! råbte hun.

Med håndklædet om sig gik hun ud af badeværelset. Men David var der ikke mere.

Hendes kjole lå på sengen, bredt pænt ud. Neden under stod hendes sorte stiletter, og over kjolen lå krøllejernet og hårbørsten samt hendes makeuptaske. I kjolens halsudskæring lå hendes halskæde, den med sommerfuglen, som hun fik af sin mor sidste år.

– David, altså ...

Hun rystede på hovedet, og hun smilede.

Så skyndte hun sig at tage tøjet på. Krøllejernet måtte hun opgive, det var der slet ikke tid til. Men hårbørsten var et udmærket alternativ, og med lidt makeup i ansigtet kom hun til at se helt anstændig ud, hvis hun selv skulle sige det.

Festens smukkeste kvinde til bords

Simone kunne slet ikke fatte sit eget held, da hun så, at der var bordkort til festen, og at hun skulle sidde ved siden af Troels. Det eneste, der var lidt ærgerligt, var, at David skulle sidde ved et helt andet bord, for det var sådan nogle små, runde ottemandsborde, og alle fra deres butik kunne jo ikke sidde ved samme bord.

– Jeg har været med til at lave bordkort, sagde Troels og blinkede til hende, da hun satte sig.
– Er det rigtigt? spurgte hun – og rødmede, da han svarede:
– Nej, men jeg fik alligevel festens smukkeste kvinde til bords.

Nogle mænd gjorde hende bare helt mundlam, og Troels var én af dem. Når han sagde den slags, vidste hun slet ikke, hvad hun skulle svare. Derfor endte hun bare med at sige:
– Ved du, hvem der skal underholde i aften?
– Ham fra det nye tv-show, som begyndte på Zulu i lørdags, svarede Troels. – Han trækker også vinderne af lodtrækningen.
– Nåeh ja.

Til disse firmafester var der altid en lodtrækning, hvor man kunne vinde forskellige præmier, men hun var ikke typen, der plejede at vinde, så Simone havde glemt alt om konkurrencen.

Under hele forretten prøvede hun at finde på noget intelligent at sige til Troels. Men hendes forsøg blev stadigt mere halvhjertede, og et par gange grinede Troels venligt af hendes forsøg på at være morsom, men til sidst begyndte han at tale med Hans om en tv-serie, hun ikke havde set.

Ud af øjenkrogen kunne hun se David grine sammen med Monica og Michael. Når David grinede, var det, som om hele bordet lyste op. Nogle mennesker har en latter, der virker ægte. Når de griner af noget, man har sagt, føler man sig for alvor morsom. Hun havde ikke tænkt over det før, men David var ét af de mennesker. Og han grinede hele tiden af noget, Monica sagde.

Lyset blev dæmpet

Efter showet med komikeren, der ærlig talt ikke var særlig morsom, var der dessert. Og efter desserten blev lyset dæmpet, og der kom høj musik på. Nu var det meningen, at den egentlige fest skulle begynde, men Simone havde mistet lysten. Hun skævede til David, der med store armbevægelser fortalte noget til Michael og Monica. Så kiggede hun på Troels. Netop da kiggede han også på hende, og varmen bredte sig op i hendes kinder.

– Skal du have en drink? spurgte han.

Hun nikkede, og sammen gik de op i baren. Simone tænkte på, om David så dem nu, og rykkede en lille smule tættere på Troels. Han smilede til hende, og der var en ny varme i hans blik, da han rakte hende en rom og cola.

– Danser du? spurgte hun, da de havde drukket halvdelen af deres drinks.
– Det hænder, svarede han. – Hvis min partner er smuk nok.

Simone kunne mærke vinen og rommen i blodet og smilede koket.

– Er hun det?
– Hun går an.

LÆS OGSÅ: Hjælp Steffen med at finde meningen med livet

Han rakte hende sin arm. Sammen gik de ud på dansegulvet, og i det samme blev der sat en langsom sang på. Måske, tænkte hun, måske er aftenen alligevel ikke helt ødelagt.

De dansede tæt, og Simones hjerte hamrede højlydt.

– Der er jacuzzi på mit værelse.

Troels' stemme havde fået en ny klang.

Han duftede af barbersprit, og hans hår sad perfekt. Hans hånd gled ned ad hendes ryg og lagde sig nederst på lænden. Om et øjeblik ville han kysse hende. Men inden han nåede det, råbte komikeren fra showet:

– Det er tid til at trække en masse glade vindere!

Han hoppede ud midt på dansegulvet i et nyt kostume. I hånden havde han en bowle med en masse sedler i.

– Lige om lidt får I lov til at drikke og danse og feste. Men først ...

Han trak en flaske champagne frem.

– Vinderen af en flaske champagne er ...

Han fangede en seddel i bowlen og læste den.

– Nina Hansen.

En pige jublede og vaklede lettere beruset op efter champagnen.

Simone kunne mærke vægten af Troels' arm på sin skulder. Hvis de ikke var blevet afbrudt ... havde de så allerede været på vej op på værelset? I den anden ende af lokalet kunne hun se David. Han stod sammen med Monica, men de talte ikke sammen. Faktisk kiggede han bare direkte på komikeren. Og da Simone prøvede at fange hans blik, kiggede han væk.

– Simone!

Troels puffede til hende. Og så sagde han: – Hun står her!

Og løftede hendes arm i vejret.

– Hvad?
– Du har vundet, svarede han og skubbede hende ind midt på dansegulvet.
– Hvad?

Hun var forvirret, for hun havde slet ikke hørt efter. Komikeren stak en Smartbox i hånden på hende, og hun kiggede forfjamsket på den. En sjov dag for to, stod der på den, og så var der et billede fra Tivoli.

– Tak, mumlede hun, og alle klappede.

Hun gik tilbage til Troels, mens komikeren fortsatte med at trække vindere.

– Skal vi liste væk og lave vores egen sjove dag? spurgte han.

Simone kiggede igen på sin præmie. Det var pariserhjulet, der var på forsiden. Sidste år var hun og David i Tivoli med nogle af deres fælles venner. Hun ville gerne op i pariserhjulet, men David hadede højder. Alligevel var han taget med, forudsat at hun ville snakke uafbrudt på hele turen for at aflede hans opmærksomhed. Da de var næsten på toppen, var hjulet gået i stå, fordi der var et barn, der skreg og skreg og skulle af. David var blevet helt hvid i hovedet. "Snak nu!", havde han desperat sagt. "Men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige!", havde hun sagt. "Sælg mig den nye opvaskemaskine fra Siemens," havde han foreslået med panik i stemmen. Og så var hun kommet med den ene salgstale efter den anden. Og var blevet ved, til de kom ned igen.

– Simone?
Troels prikkede til hende. – Vil du med?

Hun så op og mødte Troels' dybe, brune øjne. De fik stadig noget til at flagre i hendes mave. Alligevel var hun slet ikke i tvivl, da hun sagde:

– Undskyld, Troels. Men jeg tror faktisk ikke, at vi passer særlig godt sammen. Og der er en, jeg er nødt til at tale med.

Alle vinderne var blevet trukket. Musikken dundrede igen ud af højtalerne. Lyset på gulvet blinkede, og folk var så småt begyndt at danse igen. Troels så forvirret efter hende. Men herregud, hun var ret overbevist om, at hun ikke sårede ham dybt, for hvis han havde været forelsket i hende, havde han nok ikke ventet til efter desserten med at tale med hende.

Simone fortsatte tværs over dansegulvet. Hendes blik var rettet mod David, som i det samme kiggede op.

– Tak fordi du lagde min kjole frem.

Hun lænede sig frem og trykkede sine læber mod hans. De var bløde og varme og satte et øjeblik hendes hjerte i stå.

– Hvad var det? spurgte han overrasket, da hun trak sig tilbage.
– Det kys, jeg skyldte dig, fordi du lagde min kjole frem, svarede hun.
– Vildt.

Han så hende direkte i øjnene.

– Får jeg et til, hvis jeg lægger en ny kjole frem i morgen?
– Ja. På forskud, endda.

Hun kyssede ham igen. Og igen.

Tænk, at hun havde været så blind. Han havde jo været lige foran hende hele tiden.

LÆS OGSÅ: ”Jeg er ikke så god til det med mænd. Jeg kommer til at knalde med dem”

LÆS OGSÅ: Kære Robak: “Hvad tænker mænd om kvinder, der har sex på første date?”

LÆS OGSÅ: Jan bekæmper hævnporno: ”De unges forældre er for passive”