Film: 3 favoritter om Hollywood-drømme

Film: Se 3 favoritter om Hollywood-drømme

Reality-tv er i dag en forankret del af vores kultur, og nu begynder vi at se konsekvenserne af det på film. Førende filmskabere retter et kritisk blik på fænomenet – heldigvis tilsat et godt glimt i øjet. Iben Albinus Sabroe anbefaler de bedste skildringer af stjerneliv til låns.

Den prisbelønnede

"Reality" 2012, Matteo Garrone

"Følg dine drømme!" råber den italienske reality-kendis Enzo altid til sine fans, og fiskehandleren Luciano lytter. Efter en casting på Big Brother begynder han at leve sit nye stjerneliv. Han skal bare lige have endeligt svar på, at han er med i programmet ... En absurd, men sand satire, der fik en stor pris i Cannes sidste år.

"Reality" havde biografpremiere d. 13. juni 2013

Film: Se 3 favoritter om Hollywood-drømme

Den hippe

"The Bling Ring", 2013, Sofia Coppola

For en gruppe 16-årige var det ikke nok at beundre celebritylivet i realityshows som Paris Hiltons "The Simple Life" og jetsetter Audrina Patridges "The Hills". De brød ind hos stjernerne og stjal Chanel-tasker og Rolex-ure og udstillede deres erobringer på Facebook. Glæd dig til historien i Sofia Coppolas "The Bling Ring".

"The Bling Ring" havde biografpremiere d. 11. juli 2013

Film: Se 3 favoritter om Hollywood-drømme

Den banebrydende

"The Truman Show", 1998, Peter Weir

Søde Truman lever i et gigantisk tv-studie, og millioner af seere følger ham. Han ved det bare ikke. Som spæd blev han adopteret af et tv-selskab, og alle omkring ham er skuespillere. Men efter flere mystiske episoder får han fært af noget. Jim Carrey er brillant og bevægende som Truman, hvis drøm det er ikke at være på.

"The Truman Show" fås på Fona.dk.

LÆS OGSÅ: Ugens film - Tryllekunstnere er det nye sort