Jeg har i de sidste 6 år været ambassadør for Red Barnet, hvor jeg er med til at sætte fokus på børns vilkår. Det gælder selvfølgelig både herhjemme, men for mit vedkommende har jeg mest været engageret i børns vilkår i Bangladesh og i Afrika.

Sammen med Red Barnet var jeg sidste år i Sierra Leone for at møde nogen af de børn, der lever et fuldstændig urimeligt liv. Et liv i den værste slum, og hvor børn bla. arbejder 10-12 timer i bagende sol i diamantminerne.

“Det var det sørgeligst syn, og noget som jeg bestemt aldrig glemmer. DERFOR har jeg igen meldt mig som indsamler til Red Barnets landssamling søndag den 5. september…..Jeg håber, du har lyst til at gøre det samme!!!”