Fra modeugen i London: Rød bliver en stærk tendens
“Endelig tilbage i min yndlings storby med Starbucks på hvert hjørne, god shopping, samt fed engelsk humor og charme. Gaderne er fyldt med spændende modetyper iført lange frakker, røde læber og tårnhøje stiletter.”
Min erfaring har lært mig at bo tæt på Sommerset House, som er et stort palads lignende sag, hvor der både foregår shows samt visninger. Mit hotel ligger lige overfor, hvilket er fantastisk da dagen startede med regn.
Dagens bedste look var fra Jaeger, som vidste en uper gennemført og flot kollektion. Deres stil har altid været meget klassisk og "damet", så det er godt for dem at det ladylike look er en stor tendens de kommende sæsoner.
Det look jeg godt kunne lide er med en gulvlang tung frakke, enkle bukser og top. Derved får frakken en super effekt, da intet andet forstyrrer.
Skuldrene på frakken er
oversized
, hvilket har lidt 1980'er associationer, men uden skulderpudder. De gulvlange frakker er tilbage næste sæson.
Den gennemgående tendens er helt klart den røde farve.
Både Betty Jackson, Jaeger og John Rocha havde farven med som et gennemgående element - og nærmest den eneste stærke farve. Du kan allerede integrere farven i din egen garderobe nu ved at bruge den sammen med sæsonens pangfarver eller kombinere den med sæsonens blå denim. Det giver en flot kontrast.
John Rocha.
På forreste række spottede jeg den smukke Olivia Palermo, også kendt fra The City, hvor hun arbejder på Elle.Hun havde en flot sandfarvet dragt på og leopard støvletter for at bryde det "pæne" look.
Mellen shows gik jeg rundt og så på de forskellige udstillere på sommerset house. Der var alt fra tasker, sko, tøj, kunst og meget mere, men så faldt jeg over denne søde asiatiske pige, som havde papirsøjenvipper på.
De fandtes i mange forskellige variationer, og jeg synes virkelig det er en dekorativ måde at blive festklar på. Her ses Carol, som lavede dem, samt et look fra deres katalog og vipperne for sig selv.
“Jeg glæder mig til endnu en spændende dag i morgen med bla. Acne og Mulberry.”