Fransk ind til knoglerne
“Paris! Hurra! Føler mig hjemme med det samme. Taler fransk som om jeg aldrig havde lavet andet, synes jeg selv. ”
Er ikke sikker på at folk forstår hvad jeg siger, men det betyder ikke så meget. Køber med det samme en ny hat og føler mig fransk helt ind til knoglerne.
Ser Eiffeltårnet og livet gir mening. Føler mig dybt privilegeret. Louise og jeg strejfer rundt i de små stræder i Latinerkvarteret og griner konstant. Life is good.
Drikker drinks om aftenen og bliver lidt fulde sammen med nogle meget søde franske drenge, som dog ikke er særlig gode til engelsk. Samtalen er sparsom. Det passer mig fint. Den ene fyr køber en rose til Louise (cute but tacky), og bliver dybt såret da hun kommer til at smide den væk senere. Hun beklager dybt, stikker af og sammen danser vi hjem igennem natten og falder i søvn med makeup på.