Gina Tricots efterårskollektion
Gina Tricot har lanceret sin efterårskollektion for en lille, lukket skare af pressefolk og bloggere. Visningen fandt sted ude på Kalvebod Brygge i København oppe i 'Tårnet', hvor der blev serveret søde bobler og dejlig delikat mad.
Kollektionen var enkel og casual og bar præg af brændte farver, men også sorte, grålige nuancer, denim og mønstrede motiver. Der var blandt andet shorts, oversize trøjer samt cardigans, skjorter, leggings og kapper.
Et lille overblik over den fine efterårskollektion.
Som man kan se her, er sommerens mønstertendens hoppet med videre til efteråret.
Blazeren her i en brændt rød farve var mit absolut yndlingsfund fra kollektionen. Jeg må og skal have fat i den når den lander i butikkerne.
Jeg var også ret vild med denne buksedragt, mønstret er ret cool! Den vil se godt ud sammen med min læderjakke og mine vans eller ballerinasko med plateau.