Er du vokset fra din ven?

Lauras veninde havde mange interessante holdninger, var bramfri og sjov at være sammen med. Mens de læste på lærerseminariet, valgte de at dele lejlighed. Nogle år senere, da de flyttede hver for sig, fortsatte de deres venskab og sås ofte. Veninden var dygtig til at argumentere, og Laura, der ikke havde den store diskussionslyst, gav derfor ofte hurtigt op i deres diskussioner.

– Dengang lagde jeg ikke så meget mærke til, at hun nedgjorde mig. Jeg gik mere op i, at hun også udfordrede mig intellektuelt og var interessant at snakke med, fortæller Laura, 34.

Opdagede et mønster
Det var først, da Laura var blevet gift, at det rigtigt gik op for hende, at veninden aldrig var ærlig om sig selv, og at hun forsøgte at hævde sig på Lauras bekostning.

– Min veninde ville gerne fremstå som en frelsende engel. Derfor valgte hun ofte håbløse kærester, som hun forsøgte at redde. På et tidspunkt havde hun før en parmiddag hos os gjort et stort nummer ud af, hvor fantastisk hun havde det med sin kæreste. Men dagen efter middagen oplevede jeg hende for første gang græde. Kæresten havde slået op med hende. Min veninde beklagede sig over, at det var hende – og ikke mig – der skulle have haft det perfekte liv med en dejlig kæreste. Det undrede mig, at hun formulerede sig sådan, og da jeg senere nævnte det for min mand, sagde han, at hun forsøgte at skabe et glansbillede af sig selv, der ikke stemte overens med virkeligheden. Det fik mig til at lægge mere mærke til hendes opførsel, fortæller Laura, der snart så et mønster i venindens måde at være på.

Da de kort efter mødtes på en café med en af Lauras andre veninder, roste veninden pludselig Laura helt uvant og gav hende ret i synspunkter, hun før ikke delte.

– Det gik op for mig, at hun kun gjorde det, for at min anden veninde skulle få lyst til at blive veninder med hende. Jo mere jeg tænkte over det, desto flere situationer kunne jeg huske, hvor hun havde brugt mig som trinbræt til at fremme egne interesser. Alle de episoder, jeg kunne huske, havde i virkeligheden handlet om, at hun prøvede at skabe et smukkere billede af sig selv over for andre, men i virkeligheden nok mest over for sig selv.

Læs også: Veninder: De bedste og de værste historier

Veninden var uægte
Da Laura fik børn, begyndte Lauras veninde at klage over, at de ikke var nok sammen, selvom de stadig sås – bare ikke så ofte som før.

– Jeg følte ikke, at hun satte pris på vores venskab, for jeg slæbte ofte min babylift op til femte sal for at besøge hende, og jeg bagte boller, når hun kom på besøg hos mig, fortæller Laura.

Veninden blev senere selv gift og fik børn. Hendes mand arbejder meget og tjener mange penge. Han er ikke så meget hjemme, og veninden bruger meget tid på at shoppe dyrt tøj. Nu lever hun det liv, hun altid har drømt om, men virker ikke lykkelig.

– Jeg oplever, at det nærmest er blevet en konkurrence for hende, hvem der lever det bedste liv, og at hun prøver at vinde ved at fortælle om, hvor succesfuld hun er, hvor dyrt deres køkken har været, hvor god en mor hun er osv. Jeg er træt af at føle, at hun altid skal hævde sig og skjule, hvordan hun egentlig har det. Derfor er jeg holdt op med selv at kontakte hende. Jeg har ikke lyst til at være veninde med hende, så længe hun ikke er ægte. Jeg har heller ikke lyst til at sige til hende, at jeg ville ønske, at hun var mere ærlig omkring sig selv, for jeg ved, at hun ikke vil lytte til mig. Jeg tror ikke, at jeg får lov at ødelægge hendes glansbillede. Men hvis hun en dag rammer bunden og indser, at hun har brug for mig som en veninde, og vel at mærke tør stå ved den, hun i virkeligheden er, så er jeg her stadigvæk, siger Laura.

Laura har ønsket at være anonym, og navnet er derfor opdigtet. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Læs videre på næste side.

Signe, 37: ”Jeg lod venskabet løbe ud i sandet“

Efter mange års venskab ser Signe Orlandi Langgaard ikke længere sin veninde. Det er nu et år siden, de har været sammen. De sidste gange de sås, var det, som om noget var kommet imellem – noget som de ikke kunne tale åbent om.

Det er 20 år siden, Signe Orlandi Langgaard blev veninde med en fra sin klasse på HF. De tilbragte meget tid sammen, men mistede kontakten, da Signe flyttede til Jylland. Syv år senere stødte Signe tilfældigt på hende i Netto efter at være flyttet tilbage til Sjælland.

– Vi var begge singler og ville gerne i byen sammen. Vi havde forandret os meget, men havde vores minder fra studietiden, som bandt os sammen. Der kunne sagtens gå flere måneder, uden at vi sås. Men det var, som om tiden ikke var gået, når vi var sammen. Vi snakkede ubesværet sammen, og der opstod aldrig pinlig stilhed mellem os. Vi havde heller ikke dårlig samvittighed over ikke at ses så ofte, fortæller Signe.

Læs også: Skal du gå tilbage til din eks?

Mændenes konflikt smittede

En dag opdagede Signe og hendes veninde, at venindens mand havde lavet et firma med Signes mands bedste ven. Ingen af dem tænkte på, at det skulle komme til at betyde noget for deres venskab, men det gjorde det, da venindens mand og Signes mands ven senere blev uvenner.

– Det var svært for min mand og jeg, for vi følte os som lus mellem to negle og vidste ikke, hvordan vi skulle forholde os. Vi kendte ikke så meget til konflikten, og vi valgte at lade være med at snakke for meget om arbejde, når vi var sammen med min veninde og hendes mand. Jeg prøvede derfor at mødes alene med min veninde i stedet, men det var, som om der var kommet noget imellem os. Det føltes akavet at være sammen, for vi snakkede ikke længere, som vi plejede – der kom pludselig pinlig tavshed, når vi var sammen. Vores samtaler blev mere overfladiske.

Signe overvejede længe at spørge mere ind til, hvorfor mændene var blevet uvenner, men da hun endelig fik taget sig sammen til at spørge forsigtigt, følte hun sig afvist, fordi veninden ikke ville snakke om det.

– Jeg havde håbet, at hun ville sige, at deres tvist ikke skulle påvirke vores forhold. Men det gjorde hun ikke, og når vi ikke kunne være åbne over for hinanden, følte jeg, at der ikke var så stor grund til at se hende længere. Jeg lod det derfor løbe ud i sandet og har nu ikke set hende i et år efter den aften, hvor jeg spurgte hende.

Ville ikke såre hende
Signe ville alligevel ønske, at hun havde haft mod til at fortælle sin veninde, at hun ikke ønskede at fortsætte deres venskab – også selvom veninden må have følt det samme, siden hun heller ikke har kontaktet Signe.

– Jeg tror, at det var for svært for mig at være ærlig, fordi jeg stadig respekterede hende og syntes godt om hende. Jeg ville ikke såre hende og var bange for hendes reaktion.

– Jeg tror ikke, vi ses igen, selvom ingen af os virkede vrede, sidst vi var sammen. Når andre spørger mig, hvorfor jeg ikke ser hende mere, tænker jeg på, om jeg skulle have snakket ordentligt med hende om det, eller om det er ok, at jeg bare lod det løbe ud i sandet. Så det præger mig måske mere, end jeg vil være ved, men alligevel ikke så meget, at jeg vil tage kontakten op igen, nu hvor vi ikke har set hinanden så længe.

Læs videre på næste side. Sanne, 44: ”Jeg fortalte hende, at det var slut“
Sanne Kattrup ville hjælpe sin veninde til et bedre liv, men endte med at føle sig udnyttet. Hun valgte at fortælle veninden om sine følelser og bryde venskabet. I dag ser de ikke hinanden – men Sanne har lært meget om sig selv.

For fire år siden blev Sanne Kattrup, 44, veninder med en kvinde, der kom i hendes frisørsalon. Kvinden var glad for hunde ligesom Sanne, der er hundetræner i sin fritid, og Sanne tilbød at træne hendes hund. Under træningen fik Sanne meget at vide om sin nye veninde og hendes meget dominerende mand. Veninden følte sig udnyttet af manden og ville gerne have hjælp til at komme ud af sit parforhold.

– Det har altid glædet mig at hjælpe andre, så jeg fandt en lejlighed til hende, som hun i sidste minut alligevel ikke ville have, fordi hun gik tilbage til sin mand. I den tid jeg har kendt hende, har jeg altid kun lyttet til hendes problemer og været hendes hjælper. Jeg hjalp hende flere gange væk fra manden, men hver gang endte hun alligevel med at flytte tilbage til ham, selvom hun ikke ønskede det, fortæller Sanne.

– Jeg havde selv problemer, blandt andet med barnløshed og slidgigt, men det følte jeg slet ikke, at jeg kunne tale med hende om, for hendes værdier var så langt fra mine, at jeg ikke ville kunne bruge hendes råd til noget. Jeg begyndte at miste respekten for hende, og jeg brød mig ikke om hendes valg. Det var udmattende at bruge så meget energi på hende, og jeg følte mig udnyttet.

Læs også: Sådan får du et super singleliv

Valgte konfrontationen
Sanne valgte at konfrontere veninden med sine følelser omkring venskabet.

– Jeg sagde til hende, at jeg følte, at vores venskab ikke betød så meget for hende, og at jeg var nødt til at trække mig, fordi hendes værdier påvirkede mig i negativ retning. Jeg tog udgangspunkt i mig selv og sagde, at vi ville få en konfrontation på et tidspunkt, som jeg gerne ville undgå. Jeg gemte mig lidt bag, at jeg skulle have styr på min sygdom, barnløshed og forretning, og at vi så kunne ses, når vi begge havde fået mere styr på vores liv.

Veninden græd og virkede vred. Sanne følte ikke, at veninden havde forstået hende, og hun forklarede sig derfor i et brev, hvor hun også skrev, at hun fortsat ville være der for hende, når de begge havde fået styr på deres liv. Veninden svarede ikke på brevet, men kontaktede Sannes mand, som også havde mødt hende, og spurgte om han ville være venner, når nu Sanne ikke ønskede det. Men det ville Sannes mand ikke.

– Min mand kunne også mærke, hvor meget det havde kostet mig at være veninder med hende. Han syntes, at jeg skulle passe på mig selv. Jeg har så sendt hende en julehilsen og fik et afvisende brev som svar om, at jeg skulle passe mig selv.

Blev klogere af bruddet
– Det har været en læreproces for mig. Jeg har tænkt meget over, hvorfor det er så vigtigt for mig at hjælpe flere af mine veninder. I bund og grund handler det om min opvækst, hvor jeg altid skulle tilpasse mig min mor. Hun havde fire dårlige ægteskaber, og jeg har boet mange forskellige steder, så de følelser af forvirring, jeg har set hos de kvinder, jeg har forsøgt at hjælpe, er de samme følelser, som jeg har set hos min mor. Det er nok også derfor, jeg har virket som en magnet på kvinder med brug for hjælp. Jeg er blevet mere opmærksom på, at det ikke skal ske igen, at jeg lader mig udnytte af en veninde.Bliv klogere på dig selv gennem dine venskaber

Det er nemmere at lade dit venskab løbe ud i sandet end at konfrontere din veninde. Men hvis du vil udvikle dig og lære noget, kræver det ifølge psykoterapeut Vibeke Dyhrcrone, at du tager ansvar, tænker dig om – og tager konfrontationen med din veninde.

Du synes ikke længere, at du har så meget til fælles med din veninde, og har mest lyst til at slutte venskabet. Men du vil ikke såre hende ved at sige det ligeud, så du lader i stedet være med at kontakte hende, og venskabet glider lige så stille ud. Men er det nu også en god idé? Det mener psykoterapeut MPF Vibeke Dyhrcrone ikke.

– Hvis man vil blive klogere på sig selv og have gode venskaber, er det vigtigt, at man bruger tid på at gøre sig nogle overvejelser om det venskab, man ønsker at afslutte. Tænk allerførst generelt over, hvad et venskab er. Hvad har du af forventninger til et venskab? Hvorfor overhovedet have venskaber? Hvilke værdier skal være til stede i et venskab? Evaluér, hvordan dit venskab er nu, og hvordan det har været. Hvilke præmisser hviler venskabet på? Har I f.eks. altid ukritisk skullet bekræfte hinanden, eller hvilken fælles forståelse har jeres venskab bygget på? Et godt venskab har plads til forskellighed og uenighed, rummelighed og tolerance. Gør dig klart, hvad du savner, lyder rådet fra Vibeke Dyhrcrone.

Hun mener, det er vigtigt, at man også bruger tid på at finde ud af, hvorfor man ønsker venskabet skal slutte, og hvilket ansvar man selv har taget, for at venskabet fungerer. Hvad siger det om dig, at du har dette venskab, og at du gerne vil bryde det? Ved at gøre dig denne overvejelse flytter du fokus fra, at der kun er noget galt med din veninde, til dig selv. Og så har du mulighed for at blive klogere på dig selv.

Læs også: Veninder: De bedste og værste historier

Dialog er altafgørende
Den italienske sociolog Francesco Alberoni kalder venskabet for en etisk form for kærlighed. Et længerevarende godt venskab består af to ligeværdige og uafhængige parter og indeholder alle de moralske værdier. Gode veninder opfører sig loyalt, har empati for hinanden, accepterer hinanden og forstår frem for alt hinanden. Vi oplever et moralsk brud, når vi bliver løjet for, svigtet, manipuleret eller bagtalt. Så fælder vi en moralsk dom over vores veninde.

– Det fører tit til et venskabs ophør, hvis man ikke kan snakke ordentligt med hinanden og på den måde komme igennem krisen sammen. En dybsindig dialog er det vigtigste i et venskab, siger Vibeke Dyhrcrone.

Måske føler I jer ikke længere ligeværdige, fordi en af jer har fået højere status og stor succes. Hvis du føler din venindes succes belastende, og du begynder at arbejde med dig selv og lærer dig selv at kende, opdager du måske, at du har lavt selvværd. Måske kan du ligefrem se et mønster ved at kigge på dine venskaber.

– Når man knuser et venskab, svarer det til at knuse et spejl, for de sider, vi ikke bryder os om hos andre, har vi jo ofte også selv. Så hvis du ikke vover at se på dit venskab, berøver du dig selv for vigtig selvindsigt og en kilde til udvikling.

Vibeke Dyhrcrone mener, at det altid er værd at konfrontere sin veninde i stedet for bare at lade venskabet løbe ud i sandet.

– Du får ikke givet ordentlig slip på venskabet, når du ikke ved, om venskabet kan vokse. Selvom du ikke ser hende, fordi du ikke kontakter hende, vil jeres relation alligevel eksistere i en eller anden forstand. Derfor er konfrontationen så vigtig – og på den måde får du set din veninde ordentlig an i stedet for bare at kassere hende, siger Vibeke Dyhrcrone.