Her er den danske festival, der hylder kvinder

Køb billetter til festivalen her.

Maria Apetri modtog sidste år en mail fra Gramex – en instans, der registrerer, når musikere spiller og synger på en udgivelse og udbetaler optrædelses-royalties – og var ikke imponeret. Gramex laver hvert år en opgørelse over de 10 mest spillede danske artister. Det var kun mænd på listen i 2018. Og året før.

“Når du spørger internt i musikbranchen, er svaret altid det samme: “Der er bare ikke så mange kvinder, som spiller,” fortæller Maria Apetri, der om nogen ved, hvordan det er at være kvinde i musikbranchen. Siden hun udgav det platin-sælgende debutalbum The Black Cat Neighbourhood i 2010 med bl.a. nummeret Bridges, der var den mest spillede sang på P3 det år, har hun udgivet yderligere tre album og turneret ind- og udland tyndt. Og nu har hun også stablet en festival på benene: Hej Søster bliver afholdt på Vega 14. september, og hun har selv booket alle artisterne: Soleima, Nelson Can, Ida Red, Iris Gold og Marie Key. Der vil også være DJ-sets og en scene for opkommende kvindelige musikere, for Hej Søster er kærlighedserklæring til Maria Apetris kvindelige kollegaer, og alle er inviteret til festen. Hvad der startede som en protest-playliste på Spotify har nemlig bredt sig til et større fællesskab.

Hvad er baggrunden for Hej Søster?

– Der er så mange dygtige kvindelige artister i Danmark, så jeg tænkte, at jeg ville samle dem alle på en playliste. Jeg gad bare ikke blive ved med at høre på undskyldninger for, at de ikke bliver spillet og booket og ville vise, at de kvindelige artister findes. Jeg ville gerne lave et forum omkring playlisten, så jeg oprettede en Instagram-profil i samme navn og aktiverede folk ved at spørge, om de ikke ville hjælpe med at lave playlisten. Ret hurtig cementerede jeg det, jeg allerede godt vidste, nemlig at der er virkelig meget kvindelig talent i musikbranchen, som bliver overset.

LÆS OGSÅ: Fallulah om søster-bevægelse: "I mange år har jeg manglet nogen at spejle mig i"

Hvorfor tror du, det er sådan?

– Jeg tidligere holdt mig tilbage med at råbe op, fordi jeg var bange for at blive blacklistet. Hvis du er besværlig, vil folk ikke arbejde med dig. Det gik også op for mig, at der ikke har været noget fællesskab mellem kvinder i branchen. Jeg ser rigtig mange mænd, som er dygtige til at danne fællesskaber, både professionelt og privat, og hjælper hinanden op. Det har jeg ikke oplevet på samme måde med kvinder. Tværtimod har jeg oplevet, at flere af de kvinder, jeg kender, føler, at de er nødt til at tillægge sig maskuline egenskaber for at være i branchen. Men det er jo en kæmpe styrke, at vi kvinder tænker på en anden måde. Og uhensigtsmæssigheden gælder ikke kun musikbranchen. Vi har alle været i giftige relationer kvinder imellem og måske endda selv bidraget. Hej Søster er en positiv bevægelse.

Hvad har du selv gjort for at ændre billedet?

– Hvis vi alle bringer noget ind i fællesskabet, bliver det meget kraftfuldt. Så er vi en styrke, man ikke bare kan fucke med. Jeg kender mange kvinder, som er go-getters, som har store drømme og ambitioner, og er begyndt at omgive mig med folk, der støtter mig i det, jeg gerne vil. Hvis jeg sidder overfor nogen, der har en drøm, er mit fineste job at støtte dem i det. Hvis du er sammen med folk, hvor du skal gøre dig selv mindre, skal du kigge på det miljø, du er i. Jeg har også selv måttet se på nogle relationer. Men mest af alt relationen til mig selv.

Hvordan er Hej Søster gået fra playliste til fællesskab og festival?

– Da jeg besluttede at gøre noget mere ved fællesskabet, producerede jeg en Hej Søster-T-shirt. Når du går med den, holder du dig selv ansvarlig. Den signalerer åbenhed med sit hej. Jeg er selv meget introvert, så det har været vildt at stille sig i front. Indadtil er vi kun megaseje Camilla, der står for webshoppen, og mig. Men udadtil er det jo et community på 8.000 mennesker. Ideen til festivalen opstod faktisk samtidig med playlisten. Jeg har savnet et sted, hvor jeg kan spejle mig i nogle seje kvinder, og jeg hader, når folk anlægger sådan en charity-agtig tone og siger: “Så laver vi en festival kun for kvinder.” Der er så mange line-ups, hvor der kun er mænd. Man lægger ikke engang mærke til det, for det er så normalt. Så Hej Søster-festivalen bliver en kæmpe fest, hvor jeg håber, der både kommer mænd og kvinder. Alle er velkomne. Jeg vil bare gerne hylde mine kvindelige kollegaer.

LÆS OGSÅ: Iris Gold om sin største nedtur: "Mændene tog mig på numsen dagen lang uden at spørge"

Hvordan er det at være kvinde i musikbranchen?

– Jeg har været i branchen i mere end 10 år, og der er sket rigtig meget. Bare for fem år siden var der ingen, der ville tale om feminisme eller ligestilling. Men bl.a. #MeToo har skabt meget momentum for kvinder.

Hvem er dine egne kvindelige forbilleder?

– Da jeg var teenager, var Spice Girls de vigtigste. Det var der, jeg blev bevidst om girl power. Da jeg kom i gymnasiet, hørte jeg rigtig meget Fiona Apple, som skrev meget hårde og usentimentale tekster på en meget konfronterende måde. Det inspirerede mig til selv at skrive og turde bruge flere følsomme sider af mig selv. Lige nu er jeg meget fascineret af Phoebe Waller-Bridge, som har lavet Killing Eve og Fleabag. Hun er den vildeste powerkvinde og skaber de mest interessante, flerdimensionelle kvindekarakterer. Og så lever jeg for The Guilty Feminist, Deborah Frances-Whites podcast. Hun startede den faktisk med danske Sofie Hagen (som ikke er en del af det mere, red.). The Guilty Feminist er et forum, hvor kvinder kan shine og har inspireret mig til at sige: “Jeg tager min plads i den her verden.”

Læs mere på Hejsoester.com