Helle Thorning-Schmidt Eurowoman

Foto: Petra Kleis Helle Thorning-Schmidt er aktuel med bogen Blondinens Betragtninger, der udkom den 4. oktober.

Helle Thorning-Schmidt: ”Det ER sgu da ikke i orden”

Klæd dig i glimtende suits, og laker dine negle, eller træk i burka. Forhenværende statsminister og feminist, but of course, Helle Thorning-Schmidt er fuldstændig ligeglad med, hvordan du ser ud, og hvilket køn du definerer dig som. Hendes vigtigste budskab er, at vi skal kigge på mennesket og vores egne fordomme – og at alle kampe skal tages. Alle!

Helle Thorning-Schmidt har fået en øjenåbner af de helt store. Det skete sidste efterår og begyndte med Sofie Lindes tale under Zulu Comedy Galla 2020.

"Vi kan sagtens lege, at der ikke er forskel på mænd og kvinder i Danmark. Det kan vi sagtens lege. Det er bare ikke rigtigt," sagde Sofie Linde og kom med en række eksempler fra sit eget liv.

Det gav genlyd i hele medie-Danmark, der var lidt længe om at få sat gang i #MeToo-bølgen, som allerede i 2017 skyllede indover særligt USA. Alle de mange historier fra navnligt unge kvinder, som efterfølgende kom frem, rørte Helle Thorning-Schmidt. Men Helle Thorning-Schmidt er ikke typen, der læner sig tilbage og hyggeføler den. Hun rejser sig op og bærer fanen videre. Eller måske i første omgang tilbage, kan du sige.

LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt: ”Jeg er også selv som voksen politiker blevet taget på låret af en anden politiker”

For mens de unge går forrest, klar til at banke panden ind i fremtidens erfaringer, har Helle Thorning-Schmidt et bagkatalog af oplevelser fra sin karriere på Borgen som partiformand og statsminister. Med inspiration fra de unge vil Helle Thorning-Schmidt bidrage til debatten med det, hun har oplevet, men også berette om, hvordan hun gerne vil have, at verden tager sig ud fremadrettet.

Derfor har hun skrevet bogen Blondinens betragtninger – om femisme, køn og MeToo, der udkom den 4. oktober på Forlaget 28B. Den refererer til filmen Blondinens hævn fra 2001 med en meget lyshåret Reese Witherspoon i hovedrollen, klædt i lyserødt og med ben i næsen, til alles overraskelse.

Umiddelbart er det med et glimt i øjet, at Helle Thorning-Schmidt har ladet sig inspirere af den amerikanske komedie til titlen. Men der er en bagvedliggende seriøs mening med den. Ifølge hende hersker der nemlig stadig en hel masse fordomme om det hyperfeminine, pink negle, glimmer på øjenlåg og nedringede bluser. Om, at hvis du mere eller mindre ser ud som Dolly Parton, er det svært at blive taget seriøst i rigtig mange kredse. Det skal være slut nu. Og det får en ende ved, at vi alle sammen – ikke bare mændene, for det er ikke kun deres ansvar – men at vi ALLE kigger på vores egne fordomme.

"Hvis der kommer en kvinde ind i et lokale med brysterne hårdt spændt op, læberne fyldt ud, en lårkort kjole og læder og nitter, og jeg skal give dig, hvad tænker JEG så om hende? Tænker jeg, at hun er dommerfuldmægtig eller lige har taget en Ph.d. i biologi? Eller hvad? Jeg elsker at udfordre min egen måde at tænke om andre mennesker, og vi har så mange fordomme! Jeg kunne godt tænke mig, at vi alle kigger på vores egne fordomme og indrømmer, at vi har dem," siger Helle Thorning-Schmidt.

Fordommene har det med at være så indlejrede, at de kan være svære at få øje på?

"Ja! Men det sjove er, at når du først har fået øje på én fordom, så ser du også de andre. At være nysgerrig på egne fordomme og tilgive sig selv og andre – dét, synes jeg, er megaspændende," siger hun.

Helle Thorning-Schmidt har gang på gang prøvet at være ved at få sine egne fordomme galt i halsen. Som da hun var direktør for Red Barnet og besøgte det krigshærgede land Yemen, hvor hun arbejdede sammen med en masse kvinder i burka samtidig med, at burkadiskussionen rasede på dansk jord. Helle Thorning-Schmidt var på vagt. Men kvinderne gemte både på vid og mod inde bag burkaen, kunne skrive læge, sikkerhedsrådgiver og kampagneleder på deres cv, og hun "begyndte at se mennesket bag burkaen på en helt anden måde."

"Kvinder skal begynde at tænke over, hvordan vi dømmer andre kvinder. Dømmer vi andre kvinder på den måde, de ser ud på? Er de ikke feminine nok? Er de for feminine? Det fedeste er at lade være med at dømme," siger Helle Thorning-Schmidt.

Når det er sagt, mener hun, at vi faktisk slet ikke bør kigge på køn, men hæve os over det og i stedet se på mennesket. Det første, vi ofte spørger gravide om, er: "Er det en dreng eller pige?" Og det skal vi til at holde op med, hvis det står til Helle Thorning-Schmidt.

"Et foster bliver et køn, før det bliver noget andet. Og vi er begyndt at holde gender reveal parties, hvor vi skal afsløre kønnet. Hvorfor er kønnet så vigtigt?" spørger Helle Thorning-Schmidt retorisk.

"Jeg er modstander af det binære kassesystem, vi har. Vi bliver alle sammen mere fri, hvis vi kan være, som vi er. Vi skal have lov til at være kvinder på 100 forskellige måder og mænd på 100 forskellige måder. Feminismebrillerne kommer til at befri os alle sammen, hvis vi tager dem på."

Er du med årene blevet mere åben over for flydende grænser?

"Ja! Over for køn. Over for alt."

Helle Thorning-Schmidt har selv to børn, Johanna på 24 og Milo på 21, som ikke definerer sig binært som kvinde eller mand – "men måske i virkeligheden som begge dele" De har også hjulpet Helle Thorning-Schmidt til at opfatte mennesker og verden på en ny måde.

"Når du er over 50, kan du enten gå ud fra, at du ved det hele, eller at du ved meget lidt og blive ved med at være nysgerrig. Kan den næste generation lære mig noget?"

LÆS OGSÅ: "Der var flere borgmestre, der hed Erik, end der var kvindelige borgmestre"

Er du feminist? Så er du rabiat!

Helle Thorning-Schmidt har været feminist, siden hun var 12, og hendes seks år ældre storesøster sad på sit værelse med sine veninder og hørte Shit & Chanel, mens de diskuterede rettigheder og politik. Helle Thorning-Schmidt gemte sig under bordet for ikke at blive opdaget og kunne suge det hele til sig. Det gav resonans og var samtidig med, at hendes forældre blev skilt, og hun begyndte at få øje på små og store urimeligheder, som moren blev udsat for i den skilsmisse, hun slet ikke ønskede.

"Ordet feminisme trigger rigtig mange negativt. Hvis du siger, at du er feminist, forbinder folk det stadig den dag i dag med noget skørt og rabiat og for voldsomt til at være mainstream-politik," siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun husker tilbage på tv-serien Statsministrene, der blev bragt på DR i 2017, hvor, ud over Helle Thorning-Schmidt, Anders Fogh, Lars Løkke, Poul Nyrup, alle med efternavnet Rasmussen, og Poul Schlüter medvirkede. Helle Thorning-Schmidt gav udtryk for, at hun i sin tid som statsminister var blevet omtalt meget kønnet, hvortil Anders Fogh svarede, at det var noget pjat, og at den diskussion måtte vi være færdige med. Lars Løkke fulgte op og sagde om Helle Thorning-Schmidt: "Ja, måske kønnere..."

Hun blev ikke sur i situationen, for, som hun siger: "Jeg har hørt så mange ting..."

"Men det siger rigtig meget om, at så snart du bringer kønsdebatten op, bliver rigtig mange, både mænd og kvinder, meget trætte i betrækket og ønsker ikke at tage diskussionen. Og hvis du så ovenikøbet siger, at du er feminist..."

For Helle Thorning-Schmidt er det en meget befriende kraft at kalde sig feminist. Det har gjort hendes forhold til andre kvinder nemmere, fordi det ikke har været præget af misundelse, jalousi og kamp, men solidaritet.

"Der er ikke en rigtig måde at være feminist på. Der har været meget diskussion mellem anden- og fjerdegenerations-bølgen af feminister. Jeg føler mig inspireret af dem alle sammen. Alle skal have lov til at være her. Det må ikke være en kamp mellem generationer. De ældre har nok en tendens til at bestemme, hvordan feminisme skal diskuteres, og det skal de holde op med," siger Helle Thorning-Schmidt.

Og så er der mændene.

"Jeg tror, at mænd har været rigtig forvirrede over hele #MeToo-debatten. Det lader til, at de tænker: "Kan det ikke bare snart gå over?" Til det er der at sige: "Jeg tror ikke, at det går over." Jeg er selv fortaler for, at alt skal ud i det åbne. Vi skal ikke vælge vores kampe. Alt skal frem!"

Det er den ene ting. Den anden er, at mænd skal til at stille sig selv spørgsmål om deres egne fordomme om køn, og hvordan de kan alliere sig med kampen om ligestilling.

"Vi skal ud over, at vi skal bevise, at det eksisterer, hver gang vi tager den snak. Mænd skal spørge sig selv: "Har jeg gjort nogle ting, som jeg ikke vil gøre igen?" Ikke for at gå bodsgang, men for at historien ikke gentager sig. "Hvordan kan jeg være en del af løsningen frem for problemet?""

LÆS OGSÅ: Digter Aaiún Nin: "Man insisterer på, at race slet ikke er en ting i Danmark"

Der var engang en statsminister

Du kan lige så godt glemme det. Helle Thorning-Schmidt kommer ikke med konkrete hændelser, afsløringer og udleveringer fra sit private og politiske liv, du som sladderslubrende type måske sidder og venter på. Mens hun var partiformand og statsminister var hun fuldt ud bevidst om, at der var nogle meget kønnede betragtninger over hendes ledelse og formandskab. Men det var svært for hende at tale om dengang.

"Hvis du taler om, at du bliver forskelsbehandlet på baggrund af dit køn, så bliver du først offer. Det er der ikke nogen, som gider at være. Så jeg havde begrænsede muligheder for at gå ind i det," siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun henviser til, at hendes fejl blev vurderet med større modstand end hendes mandlige kollegaers, og at argumenterne var hårdere over for hende end over for de XY-kromosomede jakkesæt inde på Borgen.

"Der er et væld af argumenter, som har været anvendt mod mig, og som gik på, at jeg manglede kompetencer. Men, næ, jeg manglede ikke kompetencer. Jeg havde fine kompetencer i forhold til de opgaver, jeg satte mig for at løse. Der er heller ikke grænser for, hvad der er blevet skrevet om mit hår og mit følelsesliv, og om jeg var en god mor. Det har givet mig en bevidsthed om, at kvinder skal præstere på et bredere felt, inden for et større spektrum, og så er det også nemmere at fejle."

Helle Thorning-Schmidt kender ikke den kvinde, som ikke har været udsat for en eller anden form for forskelsbehandling eller chikane. Som ikke har været bange, når de skulle hjem om aftenen, og som ikke har forsøgt at undgå en togkupé, hvis den var fuld med mænd. Som ikke har skullet prøve at bruge hovedet hele tiden for at undgå særlige situationer på arbejdspladsen og i nattelivet.

"Det er, fordi patriarkatet findes! Jeg er ikke bange for at sige det. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi tør bruge det ord for at få øjnene op for den struktur, der hersker," siger Helle Thorning-Schmidt og kommer med sin definition af den mandsdominerede verden.

"Patriarkatet betyder dybest set, at kvinden er subjektet og manden objektet. Manden er det rigtige menneske, kvinden er det afvigende. Manden er den primære, kvinden er den sekundære."

Så blev det slået fast. Og derfor er det så vigtigt, at vi står sammen og bakker hinanden op. Gerne på de sociale medier, for det giver genlyd. Men Helle Thorning-Schmidt ved også godt, at det kræver en dyb vejrtrækning og en anelse overskud.

"Når en eller anden kalder mig bordello-mor, er Sofie Linde med det samme ude at sige, "Det er da ikke i orden!" Hun vækker mig. Det ER sgu da ikke i orden. Så jeg tager den op på Instagram og står op for mig selv, ligesom Sofie Linde er stået op for mig. Vi skal blive ved med at prikke til hinanden på en kærlig måde," siger Helle Thorning-Schmidt, som får rigtig mange henvendelser fra andre kvinder, der fortæller, hvordan deres tøj og udseende kommenteres.

"Jeg vil ikke lægge ansvaret over på kvinderne. Det er for stor en byrde at bære. Hvis du har lyst til at have et udseende, der skiller sig ud fra mængden, har du ret til at se sådan ud! Du har ret til at være her!"

Om bogen: Blondinens betragtninger

Blondinens betagtninger forside.jpg
”Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?”

Danmarks første kvindelige statsminister melder sig med denne personlige bog ind i centrum af debatten om ligestilling, feminisme, magt, sex, #MeToo og tidsånden.

Helle Thorning-Schmidt deler for første gang sine egne oplevelser og overvejelser, tanker og håb om disse svære men væsentlige emner - og det handler ikke om at pege fingre, men om hvordan der kan blive mere frihed til alle, og hvordan vi – kvinder og mænd – kan komme videre sammen.

Kilde: Pressemeddelelse

Se, hvad vi ellers skriver om: Samfund, Ligestilling, Feminisme, Kendte, Interview og Politik