Hjælp – min hud er stresset!

Hjælp – min hud er stresset!

Endelig fik jeg tid til at kigge forbi Københavns nye "alternative" parfumeri, Charlotte Møller, der åbnede her i efteråret, og det skulle vise sig at være rigtig nyttigt.

Charlotte har tidligere drevet et stort parfumeri med behandlinger i Randers, men savnede hovedstaden og flyttede derfor konceptet med sig – et parfumeri udelukkende med mærker, hun selv kan lide og som virker!

Efter at have inspiceret min hud fik den diagnosen "stresset", og jeg fik anbefalet den amerikanske serie Skyn Iceland, som er baseret på mineralholdigt vand fra gletchere, oxygen fra den isklare luft og lokale urter og bær, som er kendt for deres medicinske og næringsholdige indhold. Idéen bag serien er rimelig logisk – i Norden findes de næringsstoffer, vi nordboer har brug for, og derfor indeholder Skyn Iceland kun lokale ingredienser. Det er virker måske ikke så eksotisk på vores breddegrader, men er både effektivt, naturligt og overbevisende.

Nordic Skin Peel, 60 rondeller, Skyn Iceland, 375 kr.

Det spændende ved Charlotte Møllers parfumeri er udvalget af produkter, som er meget utraditionelt i forhold til de almindelige parfumerier. Her finder du serier, der ikke forhandles andre steder i Danmark samt serier, som du normalt kun finder hos kosmetologer. Det er en god blanding af doktorbrands, økologi/natur og luksus sammensat helt efter Charlotte Møllers smag.

Er du ikke lige i nærheden af København, men interesseret i at vide mere om stresset hud, så tag testen på Skyn Icelands hjemmeside og få din hud diagnosticeret:

»Skyniceland.com

Serien bliver i øvrigt rost af prominente magasiner som Marie Claire, ELLE, Instyle Magazine og O Magazine.

Ud over en masse spændende hudplejeserier finder du også et blandet udvalg af makeup, hårpleje og dufte på Charlottes hylder.

Charlotte Møller, Niels Hemmingsensgade 3, 1153 København K, Tlf. 33 15 01 04,