Hollywood stjernernes frisør: Du må godt vaske hår hver dag
Michael Shaun Corby, kreativ direktør for luksus-øko mærket Alterna, slog et smut forbi København for at dele et par hårtips og præsentere to nye produkter fra den eksklusive hårplejeserie.
Et af de råd, jeg tog til mig, var, at man sagtens kan vaske hår hver dag, så længe man bruger en shampoo af god kvalitet, som plejer og ikke afrenser håret. Det er især skandinavisk hår, som har godt af daglig hårvask, da det ellers klasker og bliver kedeligt at se på. Alternativt anbefaler Michael Shaun Corby, at man bruger en tørshampoo til at friske håret op med mellem hårvask.
Alterna er baseret på 99,9% naturlige og økologiske ingredienser og indeholder ingen stoffer, som kan skade krop eller hår, og derfor sværger celebs som Charlize Theron, Reese Witherspoon, Jennifer Aniston og Jessica Alba til de lækre, men dyre produkter.
Et helt simpelt hårtrick er at bruge en lang elastiksnor, som samles i en stor løkke. Lav en mindre løkke og saml håret i en løs hestehale. Vikl resten af elastikken om håret som en hårbøjle, så hestehalen får et lille løft. Du kan eventuelt folde hestehalen ind under snoren, så du får en blød knold til den ene side i stedet. Fordelen ved at bruge en elastik på denne måde, er at håret falder blødt og lækkert, uden at frisuren bliver for sat.
Jeg har sagt ja tak til en styling, men ender med et hurtigt klip i stedet, da Michael Shaun Corby mener, at min frisure har brug for en genoplivning, og efter 7 minutter er jeg glattet, klippet og sat. Michael Shaun Corby afslører, at Hollywood-stjernerne ikke gider sidde alt for længe i stolen, så frisørerne skal arbejde hurtigt og effektivt!
Alterna lancerede en tørshampoo i efteråret, som er nem at have med i tasken, hvis du skal friske håret op i løbet af dagen.
Caviar Anti-Aging Dry Shampoo, 75g, Alterna, 299 kr. Nærmeste forhandler oplyses på 70 22 22 98
Den lette Glitterati hårlak giver et let-medium hold og fordeler et fint diamantstøv i håret, som giver en fin glitter effekt uden, der går helt glitter i den. Oplagt til nytårsaften og kun i handlen i en begrænset periode.
Glitterati Sparkling Shimmer Spray, 100 ml, Alterna, 220 kr. Nærmeste forhandler oplyses på 70 22 22 98
Glitterati Shine & Definer Balm er en let balm, som er god til at fiksere flyvsk hår, definere krøller og give håret en super blank overflade. I handlen i en begrænset periode.
Glitterati Shine & Definer Balm, Alterna, 220 kr. Nærmeste forhandler oplyses på 70 22 22 98