Hun skiftede sin karriere ud med SU og et drømmejob

Hvorfor stoppede du som journalist?
– Jeg syntes, det, jeg lavede, var kedeligt. Det var blevet en pølsefabrik, hvor jeg sad og sprøjtede nyheder ud, og jeg var aldrig tilfreds, når jeg gik hjem. På et tidspunkt fik jeg en mentor, som skulle hjælpe mig til at finde et andet journalistjob, men vi fandt ret hurtigt ud af, at jeg ikke ville kunne finde et job inden for branchen, som jeg ville kunne lide. Egentlig har jeg altid syntes, at sygeplejerske var sådan et værdigt job, hvor man virkelig gjorde en forskel gennem sit arbejde, men jeg var også klar over, at jeg ikke ville trives i en servicefunktion, hvor andre bestemte, og derfor kom jeg i tanke om jordemoder. Der var noget af det ansvar, tempo og drama, som jeg godt kunne lide ved journalistikken.

Hvad krævede det at skifte dit job ud med skolebænken?
– Først og fremmest skulle jeg have min mand med på ideen. Uden hans hjælp og støtte ville jeg ikke kunne gennemføre så hårdt et studie eller noget som helst andet. Jeg er dybt afhængig af, at han får det hele til at køre derhjemme. Derudover skulle banken gå med til, at jeg var på SU, og så var der selvfølgelig alt det praktiske. Blandt andet skulle jeg læse kemi på GSK, inden jeg kunne starte. Faktisk havde jeg været i gang i fire år, fra jeg fik ideen, til jeg blev optaget på studiet, men i meget lang tid risikerede jeg ikke noget, for jeg havde jo mit job og min fyrstelige journalistløn. Fordi jeg havde været så længe undervejs, føltes det heller ikke så drastisk, da jeg endelig blev optaget og skulle sige mit job op.

Hvordan har det været at starte?
– Jordemoderfaget er alt, hvad jeg har drømt om og mere til. Jeg står over for nogle kvinder, som kommer til at huske min indsats resten af deres liv, og det er spændende og vigtigt på en helt anden måde, end jeg nogensinde har haft det i forhold til mit arbejde som journalist. Men det har været svært og meget trist at sige farvel til Fyens Stiftstidende som arbejdsplads og farvel til kollegerne. Især savner jeg at være sammen med både mænd og kvinder på min egen alder. På studiet er der kun kvinder på omkring 22 år, og blandt dem har jeg haft ret svært ved at ramme omgangstonen. Det har været lidt ensomt i dagligdagen, indtil jeg kom i praktik.

Hvilke konsekvenser har dit skifte haft?
– Det har store omkostninger for vores økonomi og familie. Vi har ingen penge, og jeg er meget væk fra mine børn i det daglige. Jeg har også været nødt til at bede min mand om at lægge hele sine hverdag om, så han kan hente og bringe, for jeg pendler til Esbjerg og er væk i mange timer. Lige nu er det ret svært at få familielivet til at gå op, og vi er virkeligt pressede, men det føles som noget, vi kan arbejde os igennem. Der er tre år, til jeg er færdig, så det får en ende, hvorimod jeg ikke kunne arbejde mig igennem, at jeg ikke var glad for mit arbejde som journalist. 

Har du nogensinde fortrudt?
– Nej. Men jeg tænker nogle gange, at det havde været nemmere – og meget bedre for min familie på kort sigt – hvis jeg kunne være blevet en glad journalist.

Hvad vil du råde andre, som overvejer, om de skal tage springet og starte på en helt ny uddannelse, til?
– Gå konstruktivt til værks, og lav en liste med fordele og ulemper. Personligt lavede jeg en plus- og minusliste, og det viste sig, at pluslisten ved jordemoder var lige så lang som minuslisten ved at være journalist. Og så skal man være sikker på, at ens partner er med på ideen. Det involverer jo hele jeres liv.

LÆS OGSÅ: "Jeg er kravlet helt ned ad karrierestien og begyndt forfra"