Kosmetologen: Spar på hudplejebudgettet – peel din hud
Hvad er din skønhedshemmelighed?
"Jeg følger nogle helt faste hudplejerutiner, som består af rens og pleje både morgen og aften. Derudover peeler jeg min hud hver anden dag og bruger en maske en gang om ugen. Hvis du vil undgå for tidlig ældning, et bedre helbred og en flottere hud, så undgå solarium, brug solcreme og få i stedet kuløren fra en selvbruner."
Kan du anbefale ét produkt, du ikke kunne leve uden?
"AHA/BHA Exfoliating Skin Cleanser fra Murad, som giver en blid og mild eksfoliering ved hjælp af blandt andet frugtsyrer. Jeg har den stående i bruseren og bruger den hver anden dag. Den skummer op som et renseprodukt og skal blot skylles af. Det tager under et minut. Bagefter er min hud frisk og klar til at tage i mod de plejeprodukter, jeg ellers bruger."
AHA/BHA Exfoliating Cleanser, 200 ml, Murad, 360 kr. Læserservice: Murad, 70 22 45 75
Hvilke skønhedsprodukter har du altid i tasken?
"Håndcreme og lipgloss."
Marshmallow Hand & Nail Cream, 125 ml, MOR, 205 kr. Læserservice: MOR, 70 22 45 75
Lip Gloss, Devotion, Youngblood, 205 kr. Læserservice: Youngblood, 70 22 45 75
Hvis du kun måtte give ét skønhedsråd, hvad skulle det så være?
"Peel din hud. Både krop og ansigt. Ud over at være et fantastisk anti-agingmiddel bruger du også mindre af dine øvrige hudplejeprodukter, da din hud har brug for mindre pleje uden et tykt lag af døde hudceller."
Hvilket skønhedsprodukt vil du investere i næste gang?
"Jeg vil investere i Karmamejus Ball cover til fitnessbolde, så jeg kan ligge i min stue og lave øvelser og bagefter lade bolden ligge fremme og nyde, at den bare ser lækker ud med sin nye ”frakke” på. På den måde forskønner jeg både mit hjem og min krop."
Ball Cover, Ø65 cm, Karmameju, 699 kr. Læserservice: Karmameju, 38 87 55 13, »karmameju.dk
Tip! Læs mere om Caroline Bjerring på »carolinebjerring.dk, som både byder på en webshop og en blog om skønhed.