“Hvis jeg kunne bestemme, skulle vi lukke Facebook”

Hvad er dit mest ­irriterende karaktertræk?
– Jeg er min største kritiker. Men det er typisk ting, som jeg ikke rigtig kan gøre noget ved. Jeg har brugt al for meget tid på at skælde mig selv ud over, at jeg ikke kan se lidt anderledes ud. Jeg tror ikke, at ret mange mænd bruger tid på det. Hvis jeg havde brugt den tid på at læse bøger, ville jeg aldrig have brug for efteruddannelse.

Har du et ar, der fortæller en historie?
– Jeg har mange; et ar i panden, efter jeg som 3-årig blev væltet af en hund. Et på læggen efter jeg stod på rulleskøjter og røg igennem en glasrude. Et lille irriterende et fra en nyreoperation, og så et langt kejsersnit­ar, som mest af alt ligner en mellemfornøjet, træt smiley. Og efter jul ligner en træt, mellemfornøjet blodhund.

Hvornår græd du sidst?
– Jeg græder ikke, men mine øjne løber over, og jeg føler mig uendeligt modløs, når jeg læser om flygtninge. og det liv, de lever. Jeg opsøger de historier for hele tiden at minde mig selv om, at jeg er heldig at være født i denne del af verden, men også for at understrege, at jeg har et ansvar for mine medmennesker.

Hvem var den første, du kyssede?
– Det var under moderat gruppepres, men jeg ville nok også gerne selv. Året var 1993, og vi var på lejrskole i Sønderjylland. Han havde sådan noget smart hår. Det var langt pandehår, mens resten var klippet helt ned, og det fandt jeg af uransagelige årsager ret spændende. Under en omgang "sandhed eller konsekvens" blev det sådan, at vi skulle kysse. Nogle uger senere fik jeg fremkaldt billeder og kunne se, til stor rødmen, at kysset var blevet foreviget. Det var noget med meget trutmund og passende afstand fra hinanden, men det var et kys.

LÆS OGSÅ: Sonja Oppenhagen: ”Jeg er lidt maskulin i min beslutsomhed og karakter”

Hvad er den mest mindeværdige oplevelse fra din barndom?
– Vores sommerferier. Vi kørte bare ned gennem Europa med et C.V. Jørgensen-kasettebånd, kaffe på kanden og masser af godt humør. Der var altid godt vejr, søde mennesker og nogen at lege med.

Hvad er det bedste råd, du vil give dine børn?
– At man ikke behøver have mennesker i sit liv, som gør en ked af det. Ud med dem.

Hvilket politisk emne kan få dig helt op i det røde felt?
– Ikke så meget de politiske emner, som de mennesker der fører politik. Jeg er meget angst over for den drejning, som politikerne har taget. Fra at lytte til fagfolk, eksperter, mennesker, som har viet deres liv til forskning og anerkende evidens, er vi gået over til mavefornemmelser og at ignorere de resultater, som fagfolk leverer.

Hvad ville overraske folk mest at vide om dig?
– Jeg er enebarn og god til at komme i fokus, fordi jeg generelt ikke er genert eller bange for at dumme mig. Men i det øjeblik alting så handler om mig og nogen gerne vil vide mere om mig, har jeg det elendigt og vil bare gerne væk.

Hvis jeg kunne bestemme...
– Skulle vi lukke Facebook. Jeg er all for ytringsfrihed, men det netværk gør intet godt for vores demokrati og måden, vi debatterer på. Alting bliver så hårdt, så fluekneppet, så ondt og detaljerne forsvinder, fordi langt de fleste er ufatteligt dovne idioter, som ikke sætter sig ind i, hvad der bliver skrevet om. Og hvem fanden vil se alle de billeder af morgenmad?

LÆS OGSÅ: “Jeg blev landskendt og smed hele mit liv på gulvet samtidig”

LÆS OGSÅ: Da jeg sprang ud på direkte radio

LÆS OGSÅ: “Jeg har brugt mange år på ikke nogensinde at benytte mig af min fars navn”