Har du en stalker gemt i dig? Tjek de 5 typer!

– Det er langt fra ualmindeligt, at danske kendisser bliver opsøgt af de såkaldte stalkere. Min teori er, at der efter de sociale mediers indtog ikke findes nogen kendte personer, der ikke har en stalker i et eller andet omfang. Kommer du op på et vis niveau og bliver eksponeret i medierne, vil du automatisk ramme den målgruppe, som er disponeret for den form for lidelse, som stalking er, siger Henrik Bramsborg, der er sikkerhedsrådgiver og personlig vagt. Han er også forfatter til bogen "Forfulgt – undgå stalking i Danmark" og har været livvagt for både kendte og almindelige danskere.

– De fleste kendisser holder det hemmeligt, at de har en stalker, fordi omtale i medierne kan tilskynde stalkeren til endnu mere kontakt. Et af de mest kendte tilfælde er Jørgen de Mylius, som har haft en stalker i mange år. Men modsat mange andre kvindelige stalkere, accepterede hun, at Mylius havde en partner, siger Henrik Bramsborg og forklarer, at kvindelige stalkere typisk ikke vil erkende, at deres offer er forelsket i en anden kvinde.

Går efter højtrangerende

Hvor de mandlige stalkere typisk går efter kvinder, de kender, går de kvindelige stalkere efter socialt højtrangerende mænd, som de ikke nødvendigvis kender personligt. Det kan være mandlige læger, skuespillere eller psykologer.

– Statistisk set er de folk, der udsættes for stalking, mennesker i udadvendte jobs. Smilende og positive mænd, som passer ind i stalkerens verdensbillede af den perfekte partner. En partner, som er dygtigere og har opnået mere end dem selv. Disse kvinder er ikke ubegavede, de kan sagtens sidde i en mellemlederstilling og være utilfredse med deres eget liv og lader så en lille fascination af en mandlig læge eller skuespiller udvikle sig til en besættelse. Det er også ret udbredt, at en kvinde besættes af en karakter, som en skuespiller spiller på film, forklarer Henrik Bramsborg.

Sagerne om stalking er omgærdet af mørketal, fordi mange slet ikke anmelder chikanen. Måske holder især de mandlige ofre igen, siger Henrik Bramsborg, som skønner, at der er mindst 5.000 sager om stalking årligt. I kun seks-syv procent af tilfældene er stalkeren en kvinde. De fleste er disse kvinder lider af erotomani, forklarer Henrik Bramsborg. Det er en vrangforestilling om, at en anden person, typisk en kendis, er forelsket i den pågældende.

– Mange kvindelige stalkere bilder sig selv ind, at deres offer elsker dem. Stalkere er meget sjældent voldelige, men kontakter deres offer ved gentagne telefonopringninger, sms'er, breve eller forfølgelse på gaden. Modsat de mandlige stalkere forsøger de kvindelige sjældent at skjule sig – de er målbevidste og tilkendegiver hurtigt sig selv over for offeret i håb om at få et liv med ham.

Stalkeren: De 5 grundtyper

Den afviste: Er blevet afvist af et andet menneske, som kan være en partner, kæreste, date, ven, nabo, bekendt og lignende. Denne type opfatter sig selv som et offer, kan være meget vedholdende, typisk i flere år, og er den stalkertype som med størst sandsynlighed kan begå vold.

Den intimitetssøgende: Ønsker at etablere en intim relation med et udvalgt andet menneske. Ofte en berømt. Er typisk meget vedholdende og uanfægtet af offerets negative respons.

Den inkompetente: Søger en partner gennem metoder, der i sig selv har en modsatrettet virkning. Udviser typisk forskellige grader af nedsatte sociale funktioner og stalker typisk over kortere forløb

Den hævngerrige: Føler sig krænket, fornærmet og uretfærdigt behandlet og forsøger at hævne og retfærdiggøre dette ved at forfølge. Drives af behovet for at skabe frygt og ødelægge offerets liv.

Den psykopatiske: Søger at opnå seksuel tilfredsstillelse og kontrol. Tilfredsstillelsen er en indbygget del af stalkingen og især i forberedelse til overfald. Stalkeren har ikke til hensigt at skræmme eller advare før det fantaserede eller planlagte overfald. Er relativt sjældne.

Kilde: Anti-stalking.dk

Hvad er stalking?

• Stalking kan variere fra at være uønskede telefonopkald til fysiske eller seksuelle overgreb.

• Forskning i udlandet viser, at hver ottende kvinde og hver tyvende mand har været udsat for stalking på et tidspunkt i deres liv.

• I mere end halvdelen af tilfældene er stalkeren en person, som ofret kender i forvejen. Det kan være en eks-kæreste, eks-date, tidligere eller nuværende ægtefælle, nabo, kollega, bekendt eller familiemedlem.

• I en tredjedel af tilfældene er parterne helt ukendte for hinanden.

• I få tilfælde er stalkeren reelt psykisk syg. Som regel er han eller hun psykisk ustabil, og stalkeren kan genkendes på visse psykologiske karaktertræk som: jaloux, dominerende, manipulerende, humørsvingende, lavt selvværd, klæbede adfærd, sygelig forelskelse, selvoptagethed.

Kilde: Anti-stalking.dk

Ny stalkerlov

Hidtil har der ikke været en specifik lovgivning, som forbyder stalking i Danmark. Men i løbet af 2012 vil en ny anti-stalking lov formentlig træde i kraft. Den giver mulighed for at udvide et tilhold, så det ikke blot gælder på den forfulgtes bopæl. Stalking vil i lovforslaget blive defineret, så politiet, efterforskere og andre myndigheder fremover vil have lettere ved at hænge stalkere op på deres systematiske forfølgelse, og reglerne mod stalking vil blive skærpet markant.

Kilde: Ritzau

Mød en stalker på næste side...Mød en stalker: Maria forfulgte en musiker

Da Maria blev hovedkulds forelsket i en kendt dansk trommeslager, sendte hun ham ti sms'er om dagen, opsøgte ham til koncerter og listede rundt ved hans private hjem. Først da han truede med politianmeldelse, gik alvoren op for hende.

"Det hele starter egentlig lidt tilfældigt. En sommeraften i 2006 er jeg i byen med en veninde og hører, at der på spillestedet DropInn skal være koncert med et band, jeg længe gerne har villet opleve live. Jeg tripper ned ad Kompagnistræde, betaler 40 kroner i døren og sætter mig til rette ved et bord, indtil koncerten går i gang med et brag. Mine øjne flakker fra det ene bandmedlem til det andet, og jeg tager mig selv i igen og igen at lade øjnene søge tilbage mod trommeslageren, Peter. Han er noget ældre end mig, men hans energi stråler langt ud over scenekanten og omfavner mig. Jeg er imponeret. Det er, som om hvert slag, han banker ned i trommeskindet, er gjort med en enorm stor musikalsk kærlighed. Efter koncerten leder jeg efter en undskyldning for at komme til at tale med ham, så jeg hanker op i min selvtillid, strækker mundens muskler ud i et blændende smil og går op mod scenen. Da jeg kommer helt tæt på Peter opdager jeg, hvor blå hans øjne er. Han er ikke særligt meget højere end jeg selv. "Hej, jeg hedder Maria. Jeg er sangskriver, og her er mit visitkort, hvis du skulle være interesseret. Hav mig i tankerne," siger jeg til ham og stikker ham mit kort. Han tager pænt imod det, og vi smalltalker lidt om koncerten. Efter fem minutter giver han mig hånden og siger farvel. Jeg er varm indeni og tænker, at han er "waaay out of my reach," så jeg skrinlægger tankerne om ham og lader livet gå videre, passer mit job i butik og mit sidejob som sangskriver. For en stund.

Et kys

En aften – tre uger efter koncerten – er jeg i byen med en flok venner. Pludselig tikker en sms ind fra et ukendt nummer. Indimellem har Peter strejfet mine tanker, men jeg har ikke i min vildeste fantasi troet, at han kunne finde på at kontakte mig. Så jeg måber, da jeg opdager, at sms'en er fra ham. Han skriver, at han ligger syg med influenza, og at han gerne vil have nogle bud fra mig til sangtekster. Hurtigt skriver jeg tilbage, at jeg vil brygge på nogle tekster. Snart fyger sms'erne frem og tilbage mellem os. Han fortæller, at han snart skal spille koncert og spørger, om jeg kommer og ser det. Om jeg gør! Jeg kan ikke koncentrere mig om andet den kommende uge, og da fredag aften kommer, trækker jeg i mit nyeste outfit og tager til koncerten i indre by.

Jeg placerer mig strategisk tæt på scenen med en cola i hånden og smiler over hele hovedet, da Peter og bandet går på scenen. I pausen springer han ned til mig, siger tak for sidst og beder mig kigge om bag scenen, når koncerten er færdig. Ved 2-tiden forsøger jeg at smutte om bag ved, men en dørmand nægter mig adgang. "De vil ikke lukke mig ind," sms'er jeg til Peter, som hurtigt kommer ud og lukker mig ind. Backstage er der bløde sofaer, fri bar og en løssluppen stemning. Han introducerer mig for de andre musikere, og vi slår os ned. Peter ligger midt i en skilsmisse, fortæller han, og i det hele taget virker han meget åben. Og beruset. Pludselig kysser han mig på munden – det er hurtigt og uden lidenskab, men dog et kys. Efter et kram og et "på gensyn" tager jeg alene hjem, og mens natbussen suser igennem Nørrebro, går det op for mig, at jeg er mere end almindeligt forelsket. Mere vil have mere. Da jeg ligger i sengen sender jeg ham en sød godnat-sms.

Går rundt ved hans hjem

På arbejde sniger Peter sig konstant ind i mine tanker. Og om aftenen finder jeg klip med ham på Youtube og ser de små film igen og igen. Jeg skriver om ham på diverse musikfora på nettet, ligesom jeg drømmer mig ind i hans univers og forestiller mig et liv med ham: Med passionerede sceneshows, et liv på farten, fans, fest og farver. Heldigvis har jeg hans mobilnummer, så jeg sender ham omkring 10 sms'er hver dag. "Jeg savner dit kys. Dine øjne." Han svarer ikke – og hvis han gør, er det på en undvigende måde – allerede efter få dage virker det, som om han har fået nok. Han skriver til mig og beder mig stoppe med at skrive. Det afskrækker mig ikke umiddelbart, for jeg tænker på den hyggelige aften, vi havde backstage efter koncerten. Vi klikkede så godt. Og aftenen fik mig til at indse, at Peter tilsyneladende ikke er helt uopnåelig.

Den aften fortalte han mig også, at han bor i samme by som mig – en forstad til København. Det kræver kun nogle ganske få klik på De Gule Sider at finde frem til den eksakte adresse, for jeg kender navnet på hans kone. Kun tre minutter fra min lejlighed. Flere gange går jeg langsomt forbi hans store villa og kigger. Efter ham, efter konen, han ligger i skilsmisse med. Efter liv. Jeg må tættere på, og en dag kan jeg ikke styre min nysgerrighed og sniger mig ind i indkørslen. Lister helt hen til hoveddøren, mens hjertet galoperer i mit bryst. Jo. Hans navn står på hoveddøren. Lige ved siden af konens. Det giver et gib i mig, og et eller andet sted håber jeg, at han tilfældigvis kommer ud i indkørslen, mens jeg står her. Men her virker tomt, og jeg lister hjemad. I tre måneder fortsætter det sådan. Jeg kontakter ham adskillige gange over telefonen hver dag, og selv om han flere gange skriver tilbage, at jeg skal stoppe, kan jeg ikke få mig selv til det. Vi havde sådan en hyggelig aften backstage – det var smukt, og jeg tror, vi hører sammen. Der går et sug gennem maven, da jeg en dag ser hans navn blinke på displayet. Peter ringer til mig. Med fumlende hånd trykker jeg på det grønne telefonrør og hurtigt bliver min begejstring til skuffelse. For Peter er vred. Virkelig vred. Han råber ad mig og forklarer med store bogstaver, at jeg skal stoppe med at kontakte ham, og at han vil kontakte politiet, hvis jeg ikke gør det.

Skuffelse ved koncert

Peters opkald gør ondt, og den fine følelse af samhørighed mellem os er bristet for en stund. Egentlig er jeg flov over, at det er kommet så langt ud, men jeg har svært ved at styre mine følelser, når jeg er forelsket. Og jeg er vitterligt forelsket i Peter og hele universet omkring ham – inde i mit hoved er jeg begyndt at forestille mig et liv med ham. Jeg savner et stabilt forhold. Dagligt undersøger jeg hans hjemmeside for at følge med i hans musikalske arbejdsliv, og da jeg ser, at han fredag skal spille koncert i Amager Bio, beslutter jeg mig for at slå til. Igen. Spændt på den kommende koncert skriver jeg inde på et forum for fans: "J Jeg har lige købt billet til Amager Bio, hvor den fantastiske trommeslager Peter og bandet spiller på fredag. Jeg kommer til at smile... hvis ikke Peter slår mig ihjel inden da J Jeg ved, at jeg ser ham på scenen. Ellers ved han, at jeg er der."

Koncerten begynder klokken 19, og et par timer før bevæger mig jeg om i spillestedets baggård, hvor jeg forestiller mig, at Peter og bandet vil komme forbi. Jeg slår mig ned på en bænk, venter 20 minutter og pludselig sætter der sig en fremmed mand ved siden af mig. "Har du set Peter?" spørger jeg ham, og lige i det øjeblik drejer Peter om hjørnet ind i baggården. Da Peter ser mig, udbryder han: "Nej, nej, nej" og styrer direkte mod døren til spillestedet. Hurtigt rejser jeg mig fra bænken og går hen mod ham: "Skal vi ikke bare være gode venner?" Men Peter er allerede væk. Jeg er skuffet og sætter mig ind på en nærliggende cafe og drikker en kop kaffe, for jeg har en klar fornemmelse af, at jeg ikke er velkommen til koncerten. I stedet griber jeg min telefon og skriver: "Hej Peter. Dejligt at se dig igen. Jeg havde savnet at se dine øjne. God koncert," og trykker send. Et øjeblik nyder jeg min kaffe i ro og fred, men så ringer min mobil. Det er Peter! Til min overraskelse er der en fremmed mandestemme i den anden ende. Den proklamerer højt og vredt, at det er sidste gang, jeg har kontaktet Peter. Og at han, hvis jeg forstyrrer ham igen, må finde en anden måde at få mig stoppet på. Jeg tager hjem.

Et møde i Føtex

I flere uger er jeg nedtrykt over Peters aggressive reaktion i baggården, og for første gang i lang tid lytter jeg ikke til min trang til at kontakte ham. Jeg må videre i mit liv. Og det lykkes mig at holde mig fra Peter. Et års tid efter møder jeg ham tilfældigt i den lokale Føtex, og da jeg nærmer mig ham, udbryder han: "Hvis du tager det roligt, skal det nok gå." Vi hilser pænt på hinanden og skilles efter få minutter i fred og fordragelighed. I dag er det fire år siden, jeg slap min besættelse af trommeslageren. Måske overfortolkede jeg den venlighed, han viste mig den første aften backstage, og måske passede jeg i bund og grund ikke ind i hans vilde musikerliv. Han vil være en fri fugl. Jeg har fået en kæreste og opsøger bevidst ikke Peters koncerter mere. Men jeg vil altid synes, at der er noget magisk over ham, ligesom jeg aldrig vil glemme den aften, vi havde sammen backstage."