Jeg er blevet medlem af en usynlig klub

Jeg er blevet medlem af en usynlig klub

Jeg er kommet med i en usynlig klub, jeg ikke vidste eksisterede.

Når jeg er til fester og arrangementer, er det gået op for mig, at der altid er 10 ud af 30, som elsker at smalltalke om træning og velvære. I deres usynlige klub føler jeg mig godt klædt på til at deltage, give gode råd og ikke mindst få gode råd. Så kan jeg give mig selv et klap på skulderen, for det er ikke mad og kager, jeg har snakket om, som det før i tiden var. Det er det sunde liv, der kommer først. 

“ I deres usynlige klub føler jeg mig godt klædt på til at deltage, give gode råd og ikke mindst få gode råd. ”

En anden del af den usynlige klub er dem, jeg møder i forskellige supermarkeder, boghandlen eller træningscenteret, som læser min blog og følger mit projekt. De kommer med gode idéer og nogle gange bare for at give deres støtte og fortælle, at de også er med på „bølgen“. Det giver endnu mere „speed“ på træningslysten.

Mit gode råd: Kom i gang, start i det små. Træn to-tre gange om ugen. Du kan ikke løbe 5 km efter kun fire træningspas, det giver kun skader, og motivationen forsvinder.

Nøgleord i denne artikel: Rikke Gryberg, blog, klub, usynlige, råd.