Jeg er blevet 'opdaget' som model

Jeg er blevet 'opdaget' som model

Rikke Gryberg kæmper stadig for at smide de overflødige kilo, men undervejs lærer hun meget andet end at spise anderledes. Og nu er hun blevet opdaget som model.

Helt ærligt, denne her så jeg ikke komme, men gennem flere år har skyklapperne lukket mine øjne for mit selvværd og udseende. Efter der er blevet taget så mange billeder af mig til Alt for Dullerne, er det jo virkelig gået op for mig, at min udstråling har stor gennemslagskraft.

I min verden kan jeg kun selv stråle, når skønheden kommer indefra. Det lyder måske lidt selvoptaget, men det, jeg har lært af det her program, er, at jeg ikke skal dunke mig selv i hovedet, men i stedet rose, erkende og acceptere den, jeg er.

Nu er jeg blevet 'opdaget' som model via en god veninde, Julia.

De første tanker og følelser: Kan jeg gå en catwalk? Svaret er nej, men det kan læres. Jeg kan anbefale alle at udfordre sig selv, slippe kontrollen og og prøve noget nyt og vildt engang i mellem, så blodet syder og bobler som en skøn champagne i stedet for at læne sig tilbage i sofaen og blive en mere og mere doven leverposteg. Gør i dag frem for i morgen!!

Har du brug for tip og styling, kan du kontakte Julia på

»Juliacalmann.com