Da Fahad vågnede op til nyheden om det tragiske angreb i Orlando, hvor en mand har skudt og dræbt mere end 50 personer på en natklub, var der særligt én tanke, der slog ned i hans hoved:
-Jeg må indrømme, jeg krydsede fingre for, at gerningsmanden ikke var en muslimsk mand. Det gjorde jeg, fordi jeg har en dobbeltidentitet. Jeg er både homoseksuel mand og født muslim. Min solidaritet til begge identiteter gør, at jeg ikke vil stigmatisere min ene identitet over den anden. Der er en lang historie om, at muslimer hader homoseksuelle, og det rammer selvfølgelig en kerne i mig.
Den næste tanke, der røg igennem Fahads hoved var, om folk ville tage angrebet lige så seriøst, som angrebet i Paris – når nu der var tale om homoseksuelle mænd på en homobar.
-Bare folk ikke vil finde det latterligt, at angrebet skete på en homobar, tænkte jeg. Jeg er selv opvokset i en muslimsk familie og ved, hvor tabubelagt seksualitet er. Derfor frygtede jeg, at det ville være svært for mange muslimer at være solidariske. Heldigvis blev min bekymring gjort til skamme. Jeg har allerede set mange muslimske mænd, der har fordømt angrebet på sociale medier. Jeg blev også rigtig glad for at se, hvordan muslimske organisationer i Orlando med det samme gik ud og fordømte angrebet.
Fahad har sat hele sin dag af til at tale om angrebet. Udover at have sin egen personlige baggrund, er han nemlig også forperson og medstifter af foreningen Sabaah, der arbejder for at forbedre vilkårene for LGBT-personer med minoritetsbaggrund. Og han ved, at angrebet kommer til at påvirke ham selv såvel som mange andre i samme situation i den næste tid:
-Det her bliver rigtig svært. Vi kommer til at se en svær polariseret tid fremover. Debatten bliver hurtigt til en debat, hvor man siger, at muslimer hader homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner. Hvor man taler om, at LGBT-personer er hadet inden for islam. At det er som to verdener, der ikke kan forenes. At homoseksualitet og islam er et paradoks. Eller at islam er en formørket religion, der aldrig kan forenes med vesten. Når debatten tegner det billede, bliver en som mig, der er begge dele på samme tid, fanget i midten.
Fahad frygter, at angrebet i Orlando vil skabe større kløfter mellem muslimer og homoseksuelle - som han selv står midt imellem. Privatfoto.
Hvis man som Fahad er født i en muslimsk familie, er man opvokset med en forventning om, at sex foregår inden for et heteroseksuelt ægteskab. Ægteskabet mellem en mand og en kvinde er rammen for, at man kan udleve sin seksualitet, og alternativer eksisterer ikke i mange muslimske familier.
Derfor bliver det ekstra svært, hvis man er en homoseksuel mand. Så passer man ikke ind i den ramme for, hvordan man kan udleve seksualitet. Derfor har også ét klart budskab både som talsperson og som privatperson – som han mener, er vejen frem nu:
-Vi er nødt til at sige tingene ligeud. Vi skal tale om, at homo- og biseksualitet også er en realitet i den islamiske verden og i muslimske familier. Det er en realitet i alle verdener, i alle liv.
Fahad Saeeds statusopdatering som reaktion på massakren:
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.