The xx giver koncert i København

Julegaveønsket er i hus: The xx kommer til Danmark

Hvem vil ikke holde i hånd til det fremragende cover af "You Got The Love" eller kysse lidt til "Islands"? <3

Hvis du trænger til at blive forelsket på ny eller til at få en god oplevelse med din ven eller veninde, så er det stensikkert en idé at ramme Forum den 10. februar 2017, hvor The xx giver koncert.

LÆS OGSÅ: Da Dittes hoved ramte asfalten, blev hendes liv ændret for altid

Foruden den gode nyhed om en kommende koncert på dansk grund, kan vi glæde os over, at London-trioen har et nyt album lige på trapperne, som hvis alt går efter planen, rammer butikkerne den 13. januar. Vi har store forventninger til det nye album, der hedder "I See You". Men mon ikke vi kan være heldige, at bandet spiller deres lækkerier fra både albummet "xx" fra 2009 og "Coexist" fra 2012. Det satser vi stærkt på!

Måske har du allerede kysset og holdt i hånd til The xx, da de gav en fremrangende koncert på NorthSide i 2012 i silende regn. Uanset hvad er de stensikkert værd at se eller gense.

Billetsalget til koncerten starter fredag den 25. november via Billetlugen, og det er bare med at sidde klar ved tastaturet, for biletterne bliver formegentlig revet væk.

LÆS OGSÅ: Giv et abonnement i gave

LÆS OGSÅ: Knap 4.000 kvinder har delt billeder af deres "deller" på maven

LÆS OGSÅ: Instagram får ny og uventet funktion