Kære brevkasse: Jeg føler mig holdt udenfor

Hjemmets brevkasse

Min mand og jeg flyttede for en del år siden fra landet og tættere på byen, hvor vi nu bor i et dejligt rækkehus. Her blev jeg gode venner med en sød og livlig genbo, der de sidste syv år har inviteret mig med til sin fødselsdag, hvor andre af hendes veninder, deriblandt et par kvinder fra samme område som os, også kommer.

Jeg er typen, der render rundt og finder gaver hele året, så jeg har såmænd allerede købt en gave til hende, selvom hendes fødselsdag først er om et par måneder. For nogle dage siden mødte jeg en af nabokvinderne, som er meget tæt veninde med min genbo. Da jeg nævnte, at vi jo sikkert snart sås til fødselsdag hos genboen, tøvede hun lidt, og sagde så, at jeg nok ikke skulle regne med at blive inviteret i år. Jeg blev helt paf, men da jeg spurgte nærmere ind til, hvorfor, skiftede hun emne.

LÆS OGSÅ:Kære brevkasse: Skal jeg invitere min smukke arbejdsgiver ud?

Jeg fatter intet. Jeg har da ellers snakket med fødselaren flere gange. Hun har intet nævnt, og jeg har ikke skænket det en tanke, fordi jeg regnede med, at alt var, som det plejede. Jeg kan jo ikke gøre noget ved, at jeg åbenbart ikke er inviteret denne gang, men jeg vil da gerne kende grunden.

Er det pinligt, hvis jeg går ind forbi med gaven nu og måske får en forklaring, eller synes du, at jeg hellere skal vente til efter hendes fødselsdag? Ja, jeg ved godt, at det her ikke er verdens største problem, men jeg er alligevel ked af, at jeg ikke er blevet inviteret med, uden at jeg ved hvorfor?

Vibeke Dorph svarer

Åh, hvor ville jeg dog gerne tage fat i kraven på den „tætte" veninde og fortælle hende et par sandheder. For hvad ligner det at betro dig, at du ikke bliver inviteret med til genboens fødselsdag og så som en anden Vigtig Per nægte at fortælle dig grunden dertil? Det er dårlig opførsel, hun burde blande sig fuldstændig udenom.

Nu er skaden sket, og du går selvfølgelig og spekulerer på, hvorfor det lige er dig, der ikke er blevet inviteret med til fødselsdagen. Det forstår jeg godt, vi mennesker hader at blive udstødt fra flokken, og da især, hvis vi ikke aner, hvorfor vi bliver det.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Hvorfor tør jeg ikke kærligheden?

Jeg forstår også godt, at din fantasi løber løbsk med alle mulige smertefulde billeder. F.eks., at alle veninderne på nær dig sidder og fester og har det sjovt blot et par huse nede ad gaden, mens du sidder alene og føler dig ensom.

Nu er det jo bare ikke sikkert, at det forholder sig sådan. Det kan jo være, at din genbo blot har valgt at lave noget andet i år – nu har hun jo holdt den samme type fødselsdag igennem snart mange år. Det kan også være, at den klodsede veninde har løbet med en halv vind, og invitationen dukker op lige om lidt.

Under alle omstændigheder ville jeg slå koldt vand i blodet og vente med den gave. Som du selv skriver, det er ikke verdens undergang, og skulle det virkelig vise sig, at alle andre på nær dig er inviteret, jamen, så vidner det da om en virkelig væmmelig og dårlig stil fra din genbos side, og så er det bare at se sig om efter nogle sødere veninder.