Kære Robak: "Jeg kom til at love min datter et kæle-dyr, men har fortrudt. Fanger bordet?"

Kære Robak

Skal man holde, hvad man lover? Min datter på 7 år er helt gal med at få et kæledyr. Og er rigtig god til at plage. Forleden, da vi var i zoologisk have og stod foran en stor, flot undulatvoliere, blev jeg revet med og kom til at love, at hun da også skulle have sådan en sød fugl. Det skulle jeg nok ikke have gjort. I hvert fald er jeg kommet på andre tanker, efter jeg har talt med forskellige folk omkring mig. Alle fraråder det. Særligt ud fra den betragtning at vi bor i en ret lille lejlighed, hvor der ikke er mulighed for at stille den i et rum, hvor vi ikke kan høre den. Så det går bare ikke. Men min datter har ikke glemt, at hun skal have en fugl. Og den har allerede fået et navn. Og er det egentlig ikke nærmest synd for børn, hvis de aldrig får et kæledyr?

Kh Mig

Kære Dig

Mit korte svar til dit første spørgsmål: Ja! Man skal holde, hvad man lover. I særdeleshed når man lover børn noget. Sorry, men sådan er det. Især hvis man lover teltferier, tivoliture eller kæledyr. Du kvajede dig, da du stod dér foran Zoos flotte fugle – nu er der ingen vej tilbage. Piphans er på vej ind i jeres familie. Fjeret, grøn og larmende. Men lur mig – det ender sikkert med, at du og undulaten får et glimrende og nært forhold. Inden der er gået tre måneder, kan Piphans sikkert med sin taxacentral-stemme sige både dit og din datters navn. Måske får du tilmed dyret til at optræde med sine talegaver – også på dage, hvor din datter ikke er hjemme. Kærlighed kan opstå uventet – også mellem dyr og mennesker. Jeg udtaler mig med nogen ekspertise. Faktisk. Hjemme hos min kæreste har de en undulat – Pelle. Selvom han indimellem larmer og blander sig i samtalerne, så er han mange timers god underholdning. Og Pelle beskrives naturligvis som en både kærlig og særligt begavet fugl. Så måske venter der dig en overraskelse: Piphans bliver en berigelse i jeres lejlighed. Og mon ikke det også går med praktikken. Uden at være uddannet dyrepasser, så mener jeg ikke, at en undulat kræver hverken herskabslejlighed eller strandvejsvilla.

Jeg kan også lige nå at svare på dit andet spørgsmål: Nej, det er ikke synd, hvis børn aldrig får et kæledyr... Men det er jo en anden og hypotetisk snak, du er på vej ned til dyrehandleren! God fornøjelse med fuglen. Husk at lukke vinduerne.

LÆS OGSÅ: 6 ting, du tror, er sunde for dig – men som kan gøre dig syg

LÆS OGSÅ: Her er nøglen til at holde begæret i live

LÆS OGSÅ: “Pludselig giver lægen mig et kæmpe klask i røven”