Klar, parat - fart!

Klar, parat - fart!


Kære læser.

Det går godt med mit nye løbeliv. Løber seks kilometer mindst tre gange om ugen. (Og hader det ikke...)

Til gengæld løber jeg ikke specielt hurtigt, og nu er der altså (alt for) kort tid til den store eksamen »ALT for damernes Kvindeløb 2011. I denne uge vil jeg derfor begynde at fokusere på tempo.

Spørgsmålet er bare: 

Kan jeg forvandle mig selv fra skildpadde til Hjulben?

Jeg sendte spørgsmålet videre til løbeekspert »Christina Bølling, der svarede:
Kære Tina
 
Intervaller, intervaller og intervaller.

Løb så hurtigt du kan i 45 sekunder (gem lidt kræfter), jog to minutter og gentag forløbet 6-10 gange.

Hvis du f.eks. løber 12-13 km/t i intervallerne, har du efter løbeturen løbet næsten ca. 6 minutter i et tempo, du ikke troede, du kunne løbe i - og du har jogget 20 minutter.

Varm op med let løb i fem minutter og jog af i fem minutter.


Det er 40 minutters intens træning - prøv at se, om du kan få fire løbeure af denne her slags ind før løbet, så har du allerede flyttet dig.

Kh. Christina.




PS: Når du presser kroppen via konditionstræning, styrker du dit hjerte. Omvendt; presser du aldrig dit hjerte, svækkes det. Der er altså en god fysiologisk grund til at sørge for at få pulsen ekstra højt op - regelmæssigt. Giv derfor dig selv og din krop en udfordring - det fortjener dit hjerte...
 

“God løbetur!”



Tip: Se også »Her er min løberute.



Nøgleord i denne blog: Tina Toft, løb, tempo, fart.