Kom med til modeuge i Paris

Kom med til modeuge i Paris

“I disse dage præsenteres de største designeres bud på sommermoden anno 2011. Følg med her, hvor jeg blogger direkte fra modeugen i Paris.”

Kom med til modeuge i Paris

Isabel Marant viste sit show for et par dage siden - og derfor har jeg fået mulighed for at gense kollektionen i husets showroom lige om hjørnet fra mit hotel. Her sidder indkøbere fra hele verden bænket ved små borde, hvor de lægger deres ordre på den flotte og alsidige kollektion.

Kom med til modeuge i Paris

En stor del af kollektionen bestod af kjoler i florlette materialer som denne i et batikagtigt print. Isabel Marant kan om nogen give det feminine en smule cool kant, så det hele ikke bliver for sødt.

Kom med til modeuge i Paris

En del af silhuetterne har smogdetaljer, som skaber spil i stoffets print og følger kroppens kurver på en underspillet og brugbar måde.

Kom med til modeuge i Paris

Kollektionens farvepalette består af en række feminine pasteller - som vi tilsyneladende kommer til at se en hel masse til fra en række designere i det kommende forår. Her er tre af Isabel Marants væsentligste silhuetter, som til fulde viser, hvor smukt hun balancerer mellem det rå og rockede og det ultra-feminine med et snert af boheme.

Kom med til modeuge i Paris

Her er en af mine personlige favoritter fra kollektionen. En kjole med smock-detaljer i florlet silkechiffon. Jeg er vild med den petroleumsagtige grå farve.

Kom med til modeuge i Paris

En anden farvorit er denne body i cherise og sort med draperinger og en smuk grafisk lynlås i ryggen. Tænk sig, hvordan den kan dresse et par jeans op til fest...

Kom med til modeuge i Paris

En af kollektionens ubestridte perler er denne jakke i patchwork med meget fine detaljer i broderi af bitte-små perler. De etniske referncer er tydelige, men silhuetten er moderne og brugbar.

Kom med til modeuge i Paris

Her er et closeup af det fine håndværk fra en af de andre jakker. Her kombineres forskellige stene med perler og metalbånd. Meget smukt!

Kom med til modeuge i Paris

I showroomet hos Isabel Marant så jeg også de looks, hun havde vist på catwalken et par dage tidligere. Her er det den polske topmodel, Anja Rubik i et af de looks, hun bar på catwalken.

Kom med til modeuge i Paris

Den estiske topmodel, Carmen Kass brugte modeugen til at lancere sit nye look med kort hår.

Kom med til modeuge i Paris

Isabel Marant har lavet tunge og slaskede bomuldsblonder i klare farver som denne "elektriske blå". Men kollektionen bugner også af de afslappede og bohemede blonder i cremede og hvide nuancer - og i skønne støvede farver.

Kom med til modeuge i Paris

Kollektionen rummer også lækre accessories med underspillede etniske referencer. Jeg elsker disse høje pumps i læder og bast med en cool detalje i perler.

Kom med til modeuge i Paris

Endelig er der smykkerne. Isabel Marant laver smukt bijouteri som den sidste detalje, der kan fuldende det rockede boheme-look.

Kom med til modeuge i Paris

Hvem vil ikke eje armbåndet her? - Jeg er så afgjort tilhænger.

“Følg med i morgen, hvor jeg blandt andet skal til Vanessa Brunos show.”