Forræder-Lars er ansigtslæser – især én ting holder han øje med hos de andre på slottet

Forræder-Lars er ansigtslæser – især én ting holder han øje med hos de andre på slottet

For omkring et år siden besluttede Lars Axboe Caspersen sig for at uddanne sig til ansigtslæser. I dag bruger han både sine evner på arbejdet og i privatlivet – og selvfølgelig på Forræder-slottet.

alt.dk logo

De fleste kender nok til håndlæsning – men er du klar over, at der også findes ansigtslæsning?

Som ansigtslæser tager man udgangspunkt i ansigtets linjer og træk og hudens farver og glød for at blive klogere på et menneskes sundhed, personlighed, følelsesliv og vej i livet – og det var netop den evne, der lød tiltalende for Lars Axboe Caspersen, da han for et år siden besluttede sig for at blive ansigtslæser.

–  Man kigger jo på ansigter hele tiden, men at kunne bruge det til at lære mere om mennesker og deres behov, det synes jeg er spændende, fortæller Lars Axboe Caspersen.

– Jeg arbejdede på det tidspunkt som direktør i en A-kasse, og det er en meget rationel verden. Men de seneste par år har jeg været tiltagende draget af en mere alternativ verden, og jeg har haft behov for at dyrke den spirituelle side af mig selv lidt mere. Så da jeg faldt over en bog om kinesisk ansigtslæsning, ville jeg gerne lære mere.

For et halvt år siden sprang Lars Axboe Caspersen ud som selvstændig ledelses- og karriererådgiver, og her bruger han aktivt sin viden som ansigtslæser.

– Det er sjældent, jeg laver en ren ansigtslæsning – det fungerer mere som et supplement. Jeg bruger det meget i mit arbejde, hvor jeg hjælper mennesker med at få et fedt arbejdsliv. Her ser jeg blandt andet på ansigtets linjer, altså det, som mange vil kalde for rynker. De siger en masse om både din tilstand, men også om, hvad du er blevet ramt af i livet. Ligesom ved håndlæsning kan man dykke ned i linjerne og se, hvor de udspringer fra, og så kan man faktisk også få nogle af de her linjer til at gå væk igen ved at rette op på nogle ting i sit liv, hvilket er ret spændende.

– Så jeg kigger fx på, om der er nogle stresslinjer eller bekymringslinjer. De forskellige linjer giver anledning til at jeg stiller en række spørgsmål, og jeg oplever ofte, at vedkommende ikke havde regnet med, at det rammer rigtigt på den måde, og vi får en god snak rundt om det.

Udover ansigtets linjer, så lægger Lars Axboe Caspersen også særligt mærke til øjnene.

– Man siger jo, at øjnene er sjælens spejl, og en af de måder, vi bruger det på i ansigtslæsning er ved at se på, om sjælen er tændt eller slukket. Det kan man både se farven i huden, hvorvidt den gløder eller ej, men man kan også se, om det lyser i øjnene. Så det vil sige, at når jeg har nogen til en rådgivning og snakker om, hvilke jobs de skal gå efter, eller ting der ikke fungerer i deres arbejdsliv, så kan jeg se det tænde og slukke i deres øjne, alt efter, hvad vi kommer ind på.

Ifølge Lars Axboe Caspersen er det i virkeligheden det, han særligt bruger ansigtslæsning til – nemlig at finde frem til, hvad sjælen vil.

– I den her kinesiske filosofi, der forestiller man sig, at sjælen vil noget bestemt, og at vi er sat på den her jord af en grund. Så derfor forsøger jeg at finde frem til, hvad sjælen vil. Ofte spørger jeg også, hvad folk kunne lide at lege, da de var børn. For som barn er man tæt på sin sjæl og er endnu ikke blevet påvirket af omstændigheder eller andre menneskers holdninger, som så sætter sig i ansigtet blandt andet i form af linjer. Så det er en måde hvorpå man kan finde tilbage til det, kineserne kalder for ens oprindelige ansigt.

Bruger det på sig selv

Efter at Lars Axboe Caspersen selv har lagt sin karrierevej om, er hans viden indenfor ansigtslæsning også personligt kommet ham til gavn.

– Jeg bruger det også på mig selv. Man kigger jo sig selv i spejlet hver morgen, og normalt er det jo ikke så rart at kigge på linjer i ansigtet, men jeg kigger lige på, om jeg måske har fået en bekymringslinje, der fylder mere og mere. Og så dykker jeg ned i, hvad det mon handler om. Efter jeg har forladt min stilling som direktør og er sprunget ud som selvstændig, har jeg lagt mærke til, at mit ansigt også har ændret sig. Blandt andet kan jeg se, at jeg har nogle afsavnslinjer under øjnene, og det handler nok om, at der er nogle ting i mit gamle arbejdsliv, jeg savner. Som direktør blev der trukket i mig hver dag, hvilket også gav mig stor tilfredsstillelse, mens jeg som selvstændig selv skal dyrke tingene op.

Også symmetrien i ansigtet er noget, Lars Axboe Caspersen lægger mærke til, og i sit eget ansigt har han bemærket en forandring, når han ser på billeder af sig selv fra et par år tilbage.

– Jeg var frustreret i det sidste halve år i mit tidligere job, og jeg kan se, at mit højre øje var mindre åbent end det venstre dengang. Og hvor åbne øjnene er, siger noget om, hvor meget man viser sine følelser. Der havde jeg måske lukket lidt ned for nogle følelser, som ikke fik lov til at komme ud, fordi jeg ikke ville vise det til omverdenen.

– Og venstre side af ansigtet afspejler, hvordan man er indeni. Og højre side, det er det, man viser udad til. Så hvis der er stor forskel på højre og venstre side, så kan det være et tegn på, at man ikke helt udlever den, man egentlig er inde i. Hvis man fx har et smil, som går lidt nedad i venstre side i forhold til højre side, så er det egentlig et tegn på, at man viser udad til, at man er glad, selvom man måske ikke er det.

Sjælen kan ikke lide at lyve – ikke engang i Forræder

Da Lars Axboe Caspersen pakkede kufferten for at tjekke ind på slottet i ‘Forræder – Ukendt grund’ forstillede han sig, at hans baggrund som ansigtslæser er en god ting at have med i bagagen.

– Jeg tænkte, at jeg ville prøve at være rigtig observant omkring øjenkontakt. Hvis man er presset, og det er man jo, når man skal lyve, så vil man typisk ikke søge øjenkontakt, og jeg vil måske kunne se, at det begynder at slukke lidt bag ved øjnene, siger han og tilføjer hurtigt:

– Det er dog ikke sådan, at jeg sad og nærstuderede folk hele tiden, det ville de nok synes var lidt creepy.

Men Lars var blandt forløberne med teorien om, at deltageren Guido var forræder – og det fik han ret i.

– Det var Guidos reaktion, der gjorde udslaget. Men jeg så det fx ikke på Lyck, så det er ikke fordi, det er en eller anden superkraft, jeg har – det ville være forkert at sige. Men når vi sad ved det runde bord, så kiggede jeg rundt og prøvede at se, om jeg kunne fange folks øjne. Når man er presset, så vil man typisk ikke søge øjenkontakt. Og hvis man gør, så tror jeg, at jeg ville kunne se, at man ser ekstra presset ud.

– Det skal siges, at det er en presset situation for os alle sammen, men jeg forestillede mig, at det var endnu mere presset for forræderne, som skulle lyve om, at de er loyale. Og sjælen er ikke glad for at lyve, det føles ubehageligt for os, og vi slukker lidt i øjnene.

Evnerne indenfor ansigtslæsning var ikke det eneste værktøj, Lars Axboe Caspersen tog med sig ind til det runde bord.

– Det er ret vigtigt at sige, at det er et ekstra redskab, en ekstra linse, jeg kan bruge, men jeg har også været leder i over 10 år, og det har jeg også lært en masse af, så for mig er ansigtslæsning ét af mine mange mulige værktøjer, mere end det er en overkraft, der trumfer de andre ting.