Jeg elsker leopardprint! For mig er den klassiske farvekombination et neutralt valg på lige fod med sort, hvid, grå og marineblå striber. Men jeg er nået det punkt, hvor jeg må erkende, at min plettede fetich har taget en lille bitte smule overhånd – tror jeg nok – og jeg stiller mig selv spørgsmålet, hvor meget dyreprint er for meget?
Mel B har måske lige taget den skridtet for langt i forhold til, hvad jeg ville gøre. Men det var også 90'erne!
Mel B har måske lige taget den skridtet for langt i forhold til, hvad jeg ville gøre. Men det var også 90'erne!
For mig startede fascinationen med Spice Girls i 90'erne. Med en hårbørste i hånden og plateau under fødderne gav jeg koncert foran spejlet. Qua mit naturligt krusede hår faldt mit beundrende blik på Mel B og hendes komplette kattegarderobe. Men som med så meget andet, der hører de akavede præteenage- og teenageår til, forstummede min leopard love i fortrængningens skammekrog i takt med at hofterne blev bredere. Støvet og foragtet blev den parkeret, mens jeg kastede mig over alskens kompensationer; striber, prikker, band t-shirts, og hvad har vi ellers.
Men et sted mellem folkeskole og fuldtidsjob har vi genoptaget forholdet. Og jeg skal love for, vi har kemi. Det slår gnister. Det er kommet snigende og kommet bag på mig.
Fra venstre: poncho, ballarinaer, T-shirt, jakke, kjole, bæltetaske, buksedragt, indkøbsnet, bukser, nederdel, skjorte, shorts og jakke #2.
Forleden købte jeg min anden leopardpels (fake, selvfølgelig) og der gik det op for mig, at det måske har taget overhånd. Jeg har nu en ret betragtelig samling af jakker, tasker, kjole, bukser, nederdel, skjorte, telefoncover og en enkel poncho med mine favoritpletter (og en buksedragt med tigerprint).
Fra venstre: poncho, ballarinaer, T-shirt, jakke, kjole, bæltetaske, buksedragt, indkøbsnet, bukser, nederdel, skjorte, shorts og jakke #2.
Indtil nu har jeg ikke mødt muren. Og jeg er i tvivl om den findes. Så derfor tænker jeg, at det er nødvendigt at skrive mig til en stopklods af en art – akavede barndomsminder har ikke været nok. Jeg har lavet lidt research...
Hermed mine egne, personlige retningslinjer for brug af leopardprint... når du er over 25 – for hvis Jackie O' kan bære tre kvadratmeter leopels uden at være tacky, kan vi andre vel også – gøre forsøget.
Undlad at mikse flere typer af leoprint. Eksempelvis ved at springe i kjole, frakke og bæltetaske på én gang. Det er ikke godt for noget - især ikke øjnene.
Eksperimenter gerne med farver på printet. En grå gang leoprint eller dybrød skjorte med slangeprint er ikke mindre classy end et klassisk brunplettet kattedyr.
Undlad at blotte for meget hud. Lige så eksklusivt den rette dosering af leopard kan være, lige så billigt kan manglende leopard være...
Gå efter tøj eller accessories, som på alle andre områder end printet er dæmpede.
Undgå at blande leopard (og andet dyreprint) med voldsom bling. Jeg har ombestemt mig efter jeg så denne. Den er indbegrebet af tacky cool, hvis du spørger mig. Det er meget muligt, at jeg er alene med den betragtning, men med et par slidte jeans, hvid T-shirt, læderjakke og Converse er den den vildeste prik over et festival-i!
I øvrigt. Hvis du ikke allerede har set lyset i dyreprint, så er dette måske læsningen for dig.
Som Kate Moss ville have sagt det: "I am not a fashion freak!"
