Maries Bikini Bootcamp: Dag 6 & 7

Maries Bikini Bootcamp: Dag 6 & 7

Dag 6:

Træning: Løb 30 min.

Morgenmad: Pære, peanutbutter

Snack: 10 cashewnødder, cafe latte (shhhh)

Frokost: Salat med kylling og alt for meget dressing

Aftensmad: Sushi (hov)

Snack: 2 kvadrater 85% chokolade

Sådan har det været

Jeg vågner kl. 6 - af mig selv. Det sker ellers aldrig. Og jeg har masser af energi, min hovedpine er væk og mit humør er bedre end de sidste par dage. Juhu, så jeg måske endelig blevet afgiftet for mine dårlig koffein- og sukkervaner.

Det sværeste ved at være på den her kur er al planlægningen. For lige så snart jeg ikke har planlagt måltiderne ordentligt eller kommer til at skubbe dem lidt for meget går det galt. Som (igen) i dag, hvor det er gået så voldsomt galt, at jeg ikke håber, at Anne Bech der er bootcamp master læser det her. Men jeg har nydt mine ulovligheder virkelig meget - og lover at løbe et par ekstra kilometer i morgen tidlig for at gøre det godt igen.

Dag 7:

Træning:

45 min. løb

Morgenmad: Smoothie

Snack: Rød peber, 15 valnødder

Frokost: Kylling, salat, champignon, hummus, agurk

Snack: Mandler (jeg fik ikke talt, men tror det var mere end 10), blåbær

Aftensmad: Suppe med broccoli, kål og porrer

Snack: 2 kvadrater chokolade 85%

Sådan har dagen været

Dagen er primært gået med at tøjle min sult, og når jeg siger sult, mener jeg egentlig lækkersult. Jeg har prøvet urtete, sukkerfrit tyggegummi med lakridssmag, nødder, bær, men intet hjælper. Til sidst børstede jeg tænder og gik i seng.

Sådan har ugen været:

Jeg er jo virkelig dårlig til slankekure, så fra det øjeblik jeg går i gang kan jeg kun tænke på chokolade med mandler og pizza med ost. Men det er faktisk gået over al forventning. Lyder jeg stolt? Det er jeg også.

Det har været lidt hårdt i starten, hvor jeg var træt og havde ondt i hovedet. Maden er her på første uge ikke noget problem, selv om jeg savner min bedste ven kaffe ret meget. Dog kræver det en del selvdisciplin at få overholdt løbeprogrammet, men da jeg jo alligevel skal i form til ALT for damernes Kvindeløb er det nok kun godt.

Resultater: har tabt 1,5 kilo

Vil du også være med? Så tjek ALTfordamerne.dk/bikinibootcamp - her er masser af øvelser og opskrifter, der kan få dig bikiniklar på 4 uger!