Kan du huske Svend Sved fra ”De Grønne Slagtere” med det våde hentehår (spillet af Mads Mikkelsen)?
Det var mig engang. Eller… Det er det vel stadig, men først lidt historie.
Jeg voksede op som et rødhåret, fregnet, til tider småbuttet, lettere bumset, blegt barn med en sær personlighed og følte aldrig, jeg hørte til. Og så døde min far, da jeg var otte. Det lyder næsten som en countrysang. Og som i alle gode countrysange, så skulle det blive endnu værre.
Jeg fik overproduktive svedkirtler under armene, hvilket især kom til udtryk, når jeg ikke følte mig god nok.
Det var ret tit.
Så sad jeg der til teenagefesterne og kneb armene sammen, så ingen skulle se mine våde plamager: ”Næh, tak.
Jeg vil ikke danse… Hold dig hellere til blondinen med ferskenhud og knastørre armhuler fra det harmonisk parcelhushjem… ” Hele voksenlivet har jeg haft et hysterisk forhold til brusebade, og jeg har undgået kulørte kjoler og gråmelerede T-shirts. Respekt til f.eks. børsmæglere, der har knastørre armhuler i den dueblå skjorte på trods af, de sender millioner i omløb. De har styr på det.
Sved associeres derimod med kontroltab og det at skjule noget: ”Vejen til succes går gennem hvide, lige tænder og fraværet af armsved”, som en gymnasielærer i spøg sagde engang. Jeg grinede kun afmålt med mine pilskæve tænder. Min lettelse var derfor stor, da jeg fandt ud af, at man kan gøre noget ved den slags.
– Vi kan lamme svedkirtlerne med Botox, men det er meget smertefuldt, og det offentlige betaler kun, hvis problemet er stort nok, sagde speciallægen og studerede min respons over halvbrillen.
Smertefulde injektioner med giftig væske? Fint! Næste skridt var den mest underlige eksamen: Svede-testen, som skulle bestås for at få behandlingen dækket af det offentlige.
Annonse
Man skulle tro, der findes teknisk måleudstyr til den slags, men nej. Svedetesten er mægtig old-school: En venlig sygeplejerske klistrer en slags vatpamfletter under dine arme – og så gælder det ellers om at svede minimum fem gram på tid.
…blændende sol, ørken, cirkeltræning, stævnemøder og jobsamtaler. Jeg visualiserede varme og usikkerhed, så skuffelsen var stor, da sygeplejersken vejede pamfletterne og konstaterede: ”Nå. Det var ikke meget… Stilhed… Men du klarede den lige. Hvis du vil tage plads på briksen og løfte armene”. Hun tegnede et gitter under hver armhule, så lægen kunne sprøjte Botox ind i hver af de mange felter med en tyk nål… Det kunne egentlig være meget fedt, hvis han kom til at ramme min bekymringsrynke, når han er i gang, tænkte jeg overskudsagtigt, til smerten dannede stjerner for mine øjne.
Sved er jo et kæmpe tabu, især for kvinder. Det kan til nød accepteres som en del af en hot sexakt eller i ekstremsport, hvis det glinser på en perfekt krop, men feminint og sexy bliver det aldrig. Jeg har oplevet adskillige kvinder, der nægter at cykle på job eller dyrke sport generelt, fordi de føler sig ulækre, når de sveder. Det er lidt tankevækkende, hvor meget krudt vi bruger på at kontrollere det ukontrollerbare: Alder, sved, følelser. Det er en slags byttehandel, hvor vi ofrer frihed og selvaccept for at fremstå sek-suelt attraktive.
Jeg ville hellere hvile i svedige mig selv, måske endda starte en slags #frisveder-bevægelse og opfordre til at flashe #vådearmhuler. Men jeg frygter, ingen tør være med, når det er femininiteten og sexappealen, der står på spil. Så hellere play it safe her i min knastørre hvide bluse.
ALT for damernes klummeskribenter
Sine Gerstenberg
Født 12/4, 1980
Selvstændig konsulent/skribent, gift og mor til tre, superløber og superlæser.
Mette Kirstine Goddiksen
Født 7/3, 1976
Pr- og marketing-manager og mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.
Stephanie Caruana
Født 9/9, 1974
Forfatter og freelanceskribent, single og mor til to, film- og bogelsker/-anmelder.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.