"Mit koncept er modsætningen til masseproduktion. Jeg laver yndlingsting til garderoben”

Begyndelsen

- Jeg anede ikke, hvad jeg skulle efter gymnasiet. Jeg kunne lide tøj, og jeg kunne lide at sy, så jeg blev anbefalet at tage Columbine Skolens sytekniske skrædderuddannelse. Derfra tog jeg på KEA, der dengang hed Hellerup Tekstilakademi, som også var teknisk funderet. Og så til Central Saint Martins i London. Her blev jeg introduceret til den kreative proces. Jeg var helt blank, da jeg skulle lave en sketchbog, en form for visuel notesbog, hvor man samler inspirationsmateriale og tegninger."

- I en periode var jeg i praktik hos Alexander McQueen. Det var sindssygt hardcore. Den første dag arbejdede jeg fra kl. 9.30 til 23.30, og det var en kort dag. Jeg har altid været meget bevidst om, at jeg også vil have et liv ved siden af arbejdet, så det var ikke noget for mig. Jeg flyttede fra London til Bestseller i Brande, hvor jeg stod for det mærke, der hed Gosha, som var en luksuslinje for Vero Moda, hvor der blev brugt dyrere materialer, og som ikke fulgte Vero Modas andre farver, print og inspirationsmaterialer. Jeg lavede seks kollektioner om året, og når du laver så mange styles, kan du godt få en følelse af, at meget går til spilde. Derfor fik jeg lyst til selv at lave små sæsonløse kollektioner og kun i silke.

LÆS OGSÅ: "Det at være succesfuld designer er 95 % hårdt arbejde og 5 % talent"

Inspiration: Antikvariske mode- og tegnebøger på Nannas arbejdsbord.

Inspirationen

- Min styrke er, at jeg tager udgangspunkt i, hvad jeg selv har lyst til at gå i. Mit koncept er modsætningen til masseproduktion. Jeg vil skære fra og koge ned. Jeg laver yndlingsting til garderoben.

- Hver kollektion har ikke et tema. Måske sætter jeg et rødt bånd på nogle bukser, som jeg har hentet fra en uniform, men det betyder ikke, at jeg har siddet og kigget på 200 uniformer. Inspirationen kommer diskret til udtryk. Hvis du ikke er bundet op på en bestemt inspiration, bliver tøjet mere anvendeligt. Jeg har kun silken at tage udgangspunkt i. Den ramme er god for mig, fordi den afgør, hvad der kan lade sig gøre.

- Jeg ser op til folk, der er dygtige, kompromisløse og har integritet. Jeg er vild med Woody Allen, som er vildt kommerciel. Der er en lethed over hans film. Han er avanceret, men uden det bliver for arty. Og jeg kan lide Nick Cave og Tom Waits. De er genkendelige i deres udtryk, selv om de bliver ved med at udvikle sig.

Designet

- Vide bukser, blazere, skjorter. Jeg er meget inspireret af herregarderoben. Og der må gerne være kæmpe volumen på, det er flatterende og giver ekstra power. Designet gør, at mit publikum er bredt, for de fleste kan være i mit tøj, både teenagepiger og bedstemødre. Mit design er enkelt og rent, og det er behageligt at have på. Du vil også kunne bruge det om 20 år.

- Jeg vil rigtig gerne kaldes kommerciel. Jeg har altid været meget bevidst om, at jeg vil lave en levevej ud af mine design. Jeg tror, Kokoon er en succes pga. enkelheden og det lækre materiale. Jeg laver ikke tøj, hvor nogen kan tænke, at det er det mest rædselsfulde, de har set.

Bøjle på bøjle med Kokoons silkesager.

Drømmen

- Min mission er lykkes. Jeg har lavet en god forretning med mit produkt, som jeg er glad for. Et af hovedmålene var fra starten, at jeg ville have tid til andre ting end mit arbejde, og det er lykkes. Mine børn, Molly på fem og Buster på tre, er kun i børnehave fra 9.30 til 14.30. Det kan jeg, fordi jeg har skabt et stramt koncept, som folk har været glade for.

- Jeg kan godt lide at lade mine kollektioner tale for sig selv. Jeg drømmer ikke nødvendigvis om at holde et show. Jeg vil gerne have, at min virksomhed er et maskineri. Jeg har agenter i Holland, Norge og England, men jeg kunne da godt drømme om at nå endnu længere ud i verden.

LÆS OGSÅ: Søs Egelinds datter: "Derfor bor vi i min mors bofællesskab"

LÆS OGSÅ: 10 af de fedeste skuldertasker lige nu

LÆS OGSÅ: 11 typer: Det signalerer dine sneakers om dig - sarkasme kan foreskomme