Fra modeugen i London: Acne er fantastisk

Fra modeugen i London: Acne er fantastisk

Med lidt ømme fødder fra igår og for lidt søvn, så starter dagen godt med en masse gode shows. Heriblandt Acne, som er en af mine foretrukne mærker, der hver sæson overrasker med en endnu federe kollektion - selv når man går og tror, at det ikke kan blive bedre - og jeg blev absolut ikke skuffet!

Dagen bedste catwalklook var fra Acne. Det er en meget minimalistisk og sofistikeret lang vest med snørebælte, som du kan se på billedet ovenfor. Farven er også enormt flot og forfriskende og den er super anvendelig både indendørs og udendørs med en læderjakke under. Og så giver den lange silhuette giver en flot figur.

Mulberry

Designers Remix

Acne

En tendens som fortsætter næste sæson er den "nye" længde, som går under knæet, gerne til midt på læggen eller under.

Det giver et raffineret og ladylike look og gælder alt fra kjoler, nederdele og frakker. Tendensen kan allerede tages i brug nu med sæsonens lange nederdele og kjoler.

Til Designers Remix præsentation mødte jeg Helle Wang, som står for PR og selve designeren Charlotte Eskildsen, som begge to så super godt ud og var selvfølgelig iført Designers Remix.

Disse fantastiske solbriller fald t jeg igår over, da jeg tullede rundt på Sommerset House. De er fra Linda Farrow og er coated med "water snake". Det matte skind med struktur giver en super rå og ny effekt på brillerne, dem må jeg eje :)

I aften skal jeg til stort fest hos Mulberry, som jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg var til deres fest sidste sæson i NYC, som var super gennemført med lækre drinks og de helt rigtige mennesker fløjet ind fra hele verden.

Se med i morgen hvor jeg bla. skal se Burberry's show, som altid er helt fantastisk.