Modeugen i Milano - dag 1: Pels, pels, pels

Modeugen i Milano - dag 1: Pels, pels, pels

Tidligt i morges ankom jeg til Milano for til at tilbringe 4 dage med shows, inspiration og god kaffe. Som en ekstra bonus, så skinner solen herovre... Det oser af forår!

Catwalkens fedeste look i dag var klart en azurblå kjole fra Gucci, som smyger sig på kroppen. Både farven og detaljerne med bindebåndene får den til at stå ud fra mængden!

No 21

Gucci

En tydelig tendens er klart pels, pels, pels. Der kommer masser af pels, gerne i stærke farver og med forskellige længder i pelsen. Den farverige pels vil lyse op i vinter mørket næste vinter, samt give et løft til de tunge efterårsfarver. Tendensen kan allerede tages i brug nu til sommeren mange stærke farver. Gå specielt efter pels i brændte farver.

Til Guccishowet sad jeg sammen med Robert Meeder fra Group 88, som altid er fantastisk hjælpsom til at få mig med til de vigtigste shows. Ved siden af ham sidder Natia fra Kopenhagen Fur.

Vi er flere fra den danske presse hernede, her står jeg bla med Gertrud fra Eurowoman og nyder det gode vejr.

Gertrud har en frakke på fra Maxmara, tørklæde og sko fra Acne og taske fra Chanel.

Jeg har en jakke på fra Nue Notes, cardigan, sko og tørklæde fra Acne, bukser fra Ganni og taske fra Celine.

I aften afholder Gucci en stor fest, som jeg er så heldig at skulle med til, se med i morgen, hvor jeg viser billeder fra festen og Maxmarashowet.