Modeugens sidste showdag del 1

Modeugens sidste showdag del 1

Efter to intense dage er ALT for damernes moderedaktion igen på pletten. Fredag er nemlig tæt pakket med de sidste shows og præsentationer fra morgen til aften. Her kan du være med på første række - og få et smukig på efterårets mode.

Hele den danske modepresse – og en stor del af den internationale – var mødt op, da Danish Fashion Institute lancerede websitet, FashionFifteen (http://www.fashionfifteen.com) til brunch på NIMB. Fashion Fifteen er en online ”department store”, som indtil videre har ”afdelinger”, hvor du kan købe Bllack Noir, Bruuns Bazaar, BZR, Ganni, Karen By Simonsen, Margit Brandt, Munthe plus Simonsen, Rosemunde, Samsøe & Samsøe, Sand og Tusnelda Bloch.

Efterfølgende holdt Ole Yde show hos Georg Jensen, hvor han viste sine gennemarbejde og klassiske silhuetter frem.

I kollektionen er en del pels – som den smukke nederdel med tunger af gedepels.

Cecilie Stenspil (som for nylig var på forsiden af ALT for damerne) var med til showet klædt i Graumann og sko fra Toklum.

Acne præsenterede deres efterårskollektion for pressen – her er ALT for damernes moderedaktør, Pernille Teisbæk og chefredaktør, Camilla Frank i gang med at forelske sig i flere sorte sager…

Acne laver helt utroligt flotte sko!

Videre til Sand, som lancerede deres Pink Label Kollektion til kvinder. Den nye kollektion er meget klassisk med et look à la engelsk land-adel (lidt samme univers som Ralph Lauren).

Her fangede vi Lotte Freddie, som skriver om mode for Børsen, sammen med Lene Sand – som viste en smuk rød bustier-kjole frem. Lotte Freddie er i tibetanerlamspels fra Birger Christensen.

Margit Brandt viste en kollektion frem i Rådhushallen på Københavns Rådhus, som var smuk og feminin med referencer til både 30’ernes Hollywood-stjerner og 50’er pin-ups.

Læs anden del af Christians blog fra modeugen her