Muligheder i stedet for begrænsninger
Jeg støder på det igen og igen når jeg coacher folk på deres livsstil. Begrænsninger !!
Så sent som for 3 uger siden kom en kvinde til mig med et mål for at smide en masse overflødigt kropsfedt. Hun ville blot lige have nogle hurtige øvelser og en kostplan, der kunne gøre det for hende.
Jeg gjorde – som jeg altid gør – bad hende om at udfylde mit private Coaching spørgeskema over 5 dage, og returnere det til mig, hvorefter jeg vil tage en snak med hende og komme med et forslag.
Hun udfyldte, jeg gennemgik og så satte vi os sammen.
Jeg informerede hende om hvilke områder i hendes livsstil, jeg syntes hun skulle sætte ind på og lærte hende den nødvendige viden om, hvorledes kroppen fungerer, og hvordan hun optimerer sig selv og får mere energi og overskud i hverdagen. Og så gav jeg hende forskellige kost, trænings og mentale muligheder hun kunne vælge ud fra.
“Jamen, får jeg ikke en færdig plan”. Hvad hvis jeg ikke kan finde ud af det ? Jamen, det er jeg ikke sikker på jeg kan gøre selv..."
I går kom hun til mig og havde ud fra de muligheder, jeg havde vist hende, smidt 8 kg overflødigt kropsfedt og lært at tage ansvaret for sin livsstil - uden at hun følte sig begrænset.
Det fylder min dag i dag med så stor glæde.