Stephanie Caruana
SPONSORERET indhold

Når manden har flere veninder end venner

Hvad betyder det, når en mand har flere veninder, end han har venner? Og hvad kan være faldgruben, hvis du er hans veninde, men gerne vil mere?

Af:: Stephanie Caruana
26. okt. 2016 | Livsstil | ALT for damerne

KLUMME: Jeg har en ven. Jeg er en af mange kvinder, han kender. For nyligt var vi så fire af hans veninder, der var inviteret til en stor fest på hans arbejde. Jeg fortalte, at jeg manglede klumme-emner, og samstemmende pegede de tre andre damer på vores ven og sagde 'Mænd med veninder! Hvad sker der lige for det?'. Og så gik vi ham ellers på klingen.

Han forklarede, at det for ham selv meget handlede om, at han simpelthen ikke orkede at bruge krudt på etablere sig i et mandehierarki, som mænd ofte har for vane. Så skal der diskuteres, brydes meninger, dybest set måles pik, så man kan få etableret, hvilken mand, der er lederen af flokken. Den slags slipper man for, når man omgiver sig med kvinder, for der var ikke en hakkeorden, eller i hvert fald ikke en, han var en del af. Man kunne ligesom mere være sig selv blandt kvinder, mente han.

LÆS OGSÅ: Giv et abonnement i gave

Oho, sagde vi. Sådan dame-til-dame sendte vi nogle blikke til hinanden, der handlede om, at det da var én måde at se på det på. Vi jokede med at være hans Lady Cheerleading Squad, hans juhupiger, og at vi måske skulle have en fælles synkrondans eller et kampråb. Eftersom han vitterligt forsøger at stå uden for testosteron-ræset, kunne han ikke se pointen, at det måske fik ham til at fremstå meget maskulin, sådan med fire labre damer på slæb. Vi lod det ligge.

Senere på aftenen vendte vi tilbage til emnet, særligt når vores mand var ude at hente øl. Der var en rå intimitet i samtalen, selvom de fleste af os fire faktisk ikke kendte hinanden særligt godt. Den ene af os havde faktisk ikke mødt en eneste af de andre før. Men instinktivt var der en accept og et fællesskab; vi kunne ikke være helt tossede, eftersom vi alle var veninder med ham her. Så snart han var ude af lokalet, så skyndte vi os at tale om ham og om andre mænd. Det gjorde vi, fordi han ikke er en veninde. Han er en mand, og kvinder snakker om mænd, især når vi har alkohol i blodet. Vi talte om mænd, vi så, mænd vi havde set, mænd vi flirtede med. Og om vores ven. Vi var såre enige om, hvad der var lige præcis hans store udfordringer i forhold til kvinder (hans trang til altid at have ret, f.eks. og hans insisteren på altid at være en gentleman). Og vi talte om hans mange gode kvaliteter, at han kan konversere om alt og er en opmærksom vært. Og så ser han skidegodt ud i et jakkesæt, og det trækker simpelthen bare ikke ned i noget regnskab nogensinde.

Vi havde på hver vores måde prøvet at lære ham noget om kvinder, men det virkede ikke som om, han havde taget det til sig for alvor. Vi fire damer er ret forskellige, men har visse fællestræk, bl.a. at vi er livsnydere og godt kan lide mænd. Vi står ret forskellige steder i livet, men kunne netop byde ind med forskellige perspektiver.

LÆS OGSÅ: Min eks ringede efter 5 år: "Skal vi drikke kaffe en dag?"

Jeg kender flere mænd, der er stået af mande-ræset (eller aldrig er kommet ind i den kamp), og som holder sig til kvinder, når det kommer til venskaber. Dejligt nok. Men foruroligende nok har de mænd ofte den samme underliggende fortælling, som de har brygget sammen af lige dele erfaringer og fordomme. Grundlæggende er det en historie, der handler om at 'den flinke fyr aldrig får pigen', at en mand med veninder kan være en kvindes fortrolige og komme følelsesmæssigt tæt på, men ikke bliver set som interessant og som kærestepotentiale. I deres optik bliver sådan en mand vraget til fordel for brovtende alfahanner, der evner at gøre kvinder både kulrede og kåde i trussen, så snart de grynter og hiver kvinderne i håret. Det opleves som frustrerende, når mænd som vores ven selv ikke er sådan. Ud over det yderst grumsede perspektiv ved det mande- og kvindesyn, og det lidt mystiske i at se et venskab med kvinder som en adgang til noget mere, så er der jo noget om det. Mænd kan simpelthen glemme, at de er mænd, når de hænger ud med kvinder. Så kan de blive så optaget af at opføre sig ordentligt og korrekt, at de ikke opdager, når en kvinde gerne vil mere med dem. De venter på en klar udmelding, men viser ikke, at de selv er klar. Når hun så bliver træt af at vente, og hopper på en anden mand, der viser, at han vil hende, så er det jo også galt. Eller - en variant af samme klassiker - disse mænd er ulykkeligt forelsket i en veninde i årevis, og tager venskabet for dog i det mindste at have noget. Mine damer og herrer, det er simpelthen for sørgeligt.

Og jeg kan for min død ikke regne ud, hvorfor det er sådan. At vi damer på den ene side bliver stillet op på piedestaler som uopnåelige og på den anden side ikke får klare udmeldinger. Eller selv giver dem. Hvis vi gerne vil ham, så skal vi da sige det, ikke vente på at han tager initiativ, hvis vi selv har sagt, at vi søreme ikke er ude på noget. Skifter vi mening, skal vi ikke regne med, at han kan regne det ud. Han skal have det vist. Der må vi fandme selv tage lidt ansvar for egne orgasmer og sådan, og ikke ligge og stirre på loftet i dobbeltsengen og tænke, at han nok er blind for alle de signaler, vi sender, siden han ikke rækker over og rører os. På sin side ligger han sandsynligvis helt stille med en stiv pik og er måske bange for, at hun opdager det og vil synes, han er for meget. Spildte chancer for begge.

LÆS OGSÅ: ”Kender du manden, der vil det hele - på nær at være kærester?”

Omvendt så skal denne slags mænd måske også lære at lytte lidt. Turde lidt. Og ikke bruge deres veninder som et skjold. Man skal både respektere, hvis den anden bare vil være venner. Men også være ærlig overfor sig selv, hvis man gerne vil mere. Det giver ærligt talt mere respekt at vise, at man kan mærke sine egne behov og stå ved dem.

Det snakkede vi om, og så kom vores ven tilbage med øl, og så vi talte om politik, tagterrasser og pølser. Han er nemlig ikke vores veninde, og der er ting, vi ikke gider dele med mænd. Jeg tænker, at han alligevel ville blive lidt rystet, hvis han havde hørt den ene af os sige, at hun ville ønske, at andre damer vidste, at vor ven var god i sengen, en anden, at hun var færdig med gifte mænd, der ikke ville have konen med i affæren, eller vores samlede vurderinger af de mænd, der ellers var til festen. Lidt illusioner om os skulle han da have lov til at have.

LÆS OGSÅ: Ode til den ordentlige mand

LÆS OGSÅ: Da jeg matchede med to kendte mænd på en dating-app

LÆS OGSÅ: Flyv, sagde han og gik. Jeg faldt