Nostalgialarm: Denne blogger har brugt næsten en halv million kroner på sin Barbie-samling

Nostalgialarm: Denne blogger har brugt næsten en halv million kroner på sin Barbie-samling

Den 34-årige Azusa Sakamoto er besat af Barbie-dukker. Se hendes vanvittige samling her.

De fleste af os kan huske nøjagtig, hvordan vores første Barbie så ud – hvilken frisure den havde, og hvordan kjolen sad. Og din Barbie havde med stor sandsynlighed, ligesom vores, langt, lyst hår, blå øjne og en minimal talje. For dengang var Barbie-producenten Mattel endnu ikke blevet anklaget for at vise urealistiske skønhedsidealer, ligesom at virksomheden heller ikke havde lavet dukker med mere end syv forskellige hudfarver og 22 øjenfarver. Til gengæld fandtes der dengang den bredskuldrede og muskuløse Ken, som du formentlig også havde sparret op til for dine hårdt optjente lommepenge. Vi husker det som en skøn og uforglemmelig tid, hvor Barbie-dukkerne fik redt håret og tildelt nye hjem på værelsesgulvet.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du se serien, alle taler om

Hvis du bliver nostalgisk af at tænke tilbage på dine Barbie-dukker, vil dine barndomsminder uden tvivl stå endnu mere klart, når du har set 34-årige Azusa Sakamoto's Instagramprofil.

Negleteknikeren fra Los Angeles har været besat af Barbie-dukker siden, hun som 15-årig fik en Barbie-madkasse. I dag har brugt omtrent en halv million, på sin samling, der består af alt fra tøj til møbler og 145 forskellige dukker. I et interview til Daily Mail fortæller Azusa Sakamoto, hvorfor hun er så besat af de små plastikdukker:

"For mig viser Barbie, at vi kvinder kan blive, lige hvad vi vil, hun viser os, at vi skal have det sjovt. (...) Hun har så mange forskellige professioner, nogle gange er hun lærer, så læge og så danser. Hun viser os alle de forskellige muligheder, kvinder har," siger hun.

Du kan få et indblik i Azusa Sakamoto meget lyserøde verden lige her.