Nu er det alvor!

Nu er det alvor!

Efter et travlt forår med stress og ekstremt mange opgaver, er det gået op for mig, at hvis jeg skal nå mit mål, skal der nu kæmpes for alvor.

Vi, manden og jeg, er startet på vandaerobic i DGI-byen hver mandag til fornøjelse for alle. Det er fantastisk at træne i vand. Man kan mærke alle sine muskler arbejde, selv sangstemmen og smilemusklerne får en ordentlig tur.

Det er skånsomt for mine trætte led og knogler, og jeg kan ikke mærke mine skader. For at bibeholde motivationen for mandagstræningen, får jeg en mint-skrub fra fantastiske »»Raz-Spa.dk. Det sætter gang i blodomløbet og renser huden. Så er man et nyt menneske, glad og tilfreds.

Gennem forløbet har jeg opdaget, at vi som voksne ikke vedligeholder os selv, som vi fortjener. En dag kørte jeg forbi en fodboldbane og måtte konstatere, at der stod 12 forældre og kiggede på en gang miniput træning. Hvorfor tager disse voksne ikke løbeskoene på samtidig, og løber en tur på en ½ time sammen, mens 'putterne' træner?

Læs også om »Rikkes »frustrationer og manglende motivation undervejs.

Kan man blive »slank med mindfulness?