Sexlysten er skæv i mange parforhold: "Vi føler, at vi skylder hinanden sex"

Lyst er forskelligt – også for kærester

Ifølge Sara Skaarup er en udfordring i mange parforhold, at der er et mismatch mellem vores forventninger til sexlivet og virkeligheden. Og for mange er det ideen om, at man som kærester har de samme lyster og behov, der skaber gnidninger, fortæller hun.

– Jeg oplever, at folk kan blive lidt desillusionerede og tænke: ”Jamen, vi er jo så glade for hinanden, og I starten var vi enige om, hvor meget sex vi skulle have, men det er vi ikke mere.” Men nu kan vi se med denne undersøgelse, at det er super normalt, at lystniveauerne lander helt forskellige steder – og måske særligt efter, at man har fået et barn. Det er mere usædvanligt, at to mennesker – bare fordi man elsker hinanden – vil have sex lige ofte.

– På den måde kan vi kan bruge de her nye tal til at virkelighedsjustere vores forventninger, så vi ikke tager det personligt, som mange mennesker gør, hvis partneren ikke nødvendigvis kan følge trop. Det er ikke personligt, men derimod ret almindeligt, at man ikke partout følges ad med sin lyst, siger hun.

Læs også: Parterapi: "Jeg elsker ham som partner, men har ikke lyst til ham som mand"

De samme urealistiske forventninger til hinanden og parforholdet kommer også til udtryk i spørgsmålet om onani, mener Sara Skaarup. Blandt personer med en fast partner ønsker 31 procent af mændene og 23 procent af kvinder ikke, at deres partner ved, at de onanerer.

– Jeg havde håbet, vi var lidt videre, siger hun.

– Man lever lidt i en drømmeverden, hvis man ikke kan tåle, at ens kærester rører ved sig selv. Der er denne her illusion om, at hvis du er det rette match for mig, så opfylder du også alle mine lyster, og det er kun dig, jeg fantaserer om, og du skal også have lyst, når jeg har lyst. Men sådan er det jo ikke.

– Der er SÅ høje forventninger til et parforhold i dag. Måske det kan holde et par år på den måde, men 25 år? Jeg har ikke set det ske.

Hvad udspringer de her illusioner af?

– Det er dobbeltsidet: Vi har et romantiseret forhold til, at sex og kærlighed er ét, så hvis vi elsker nok, har vi også et godt sexliv. Men mange mennesker bliver samtidig kede af det og forvirrede, når de mærker, at de ikke bliver spontant liderlige af at være sammen med deres partner mere.

– Der er meget skam og dårlig samvittighed forbundet med det, fordi vi føler, vi skylder hinanden sex, så det handler om at få det ud i det åbne rum og snakke om, hvilke behov man har, siger Sara Skaarup

Ja, kvinder er også utro

Den seksuelle frustration, som de adspurgte mænd og kvinder i faste forhold giver udtryk for, kan muligvis også være en del af forklaringen på den høje utroskabsrate, medgiver Sara Skaarup. I undersøgelsen svarer 23 procent af de danske mænd, at de har været deres nuværende partner utro mindst én gang, mens det samme gør sig gældende for 14 procent af kvinderne. Men ifølge sexologen skal tallene, særligt for kvinderne, tages med forbehold for, at kulturelle normer også spiller ind.

– Det her er så kæmpestort et materiale, at jeg selvfølgelig ikke kan sige, at det ikke er korrekt eller statistisk holdbart, for det er det, men det, vi ikke kan være helt sikre på, er, hvordan mennesker repræsenterer sig selv. Jeg kunne godt forestille mig, at utroskabstallet for kvinder var lidt højere, fordi vi ved fra andre undersøgelser, at der stadig er sådan et pænt-pige-syndrom, hvor vi lyver os til færre sexpartnere og mindre pornoforbrug, så måske er forskellen ikke så grel, som den ser ud her.

–  Når jeg taler med kvinder, vinkler de tit deres oplevelse anderledes og siger ikke nødvendigvis: ”Ja, jeg bollede ved siden af”, men i stedet: ”Ja, jeg var måske lidt i grænseland” eller noget i den stil. Man fortæller ofte sig selv en historie, man kan holde ud, men derudover skal man også huske, at når man taler om utroskab, er der også den form for utroskab, som ikke boner ud som statistik, nemlig flirt eller intense drømme om en anden – og det er mere end sædvanligt, siger Sara Skaarup.

Læs også: 6 sjove facts om sex

Vi er ikke skabt til monogami

Også historiker og forfatter til Fri Porno, Søren Hein Rasmussen, mener, at utroskabstallene er forventelige. Hvis man historisk ser på menneskets seksuelle relationer, er vi ikke skabt til at være monogame, lyder det fra historikeren:

– I det meste af homo sapiens’ historie har mænd og kvinder levet i grupper, hvor man har haft sex med mange forskellige. Hvorfor skulle vi være anderledes? Hvis homo sapiens er 330.000 år gamle, så har det jo været sædvanen i 320.000 af årene. Sådan er mennesker skabt, siger han og fortsætter:

– Indenfor de seneste 10-15 år har vi opskrevet parforholdet og ideen om, at man skal holde sammen for altid. I 70’erne var der en lidt anden norm for den slags ting, så det er en meget normgiven ting, også i hvor høj grad man kobler parforholdet til seksuel praksis. I rigtig mange samfund går man jo den dag i dag på bordel, hvis man er mand, og sådan var det også i Danmark i 1800-tallet. Man kaldte det bare ikke utroskab, for det var en prostitueret, han var sammen med. Men i dag vil man kalde det utroskab.

Men det er ikke kun mændene, der historiske set har været utro. Også kvinderne har haft sex uden for ægteskabet, men problemet er, som Søren Hein Rasmussen påpeger, at der ikke findes lignende – eller tidligere – undersøgelser om kvinder og mænds sexvaner.

–  Det er en ret ny tilstand, at man overhovedet kan få folk til at svare på den slags ting og være med i sådanne undersøgelser. Men når man gennem det 20. århundrede har taget blodprøver af kvinder og koblet dem til deres børn og mænd, har man jo opdaget, at der var forbløffende mange børn, som havde en anden far, end de troede. Dog har kvinder ikke været lige så utro som mænd gennem tiden, fordi de var bundet til hjemmet indtil 70’erne og derfor har været isoleret fra andre, siger han.

Læs også: Den vigtige sexsnak: Sæt ord på dine lyster

Ikke en manual

Søren Hein Rasmussen mener, at en undersøgelse som Projekt Sexus er med til at understrege, hvor langt vi er kommet herhjemme i forhold til seksuel frigørelse og praksis – særligt når det gælder kvinder.

– Kvinder er gået fra at være blevet kaldt aseksuelle i lægebøger i 1945, til i dag at blive anerkendt som mennesker med en seksualitet, de har ret til at udleve. Historisk set er det en virkelig interessant tid, for det er kun to generationer siden, at kvinder fik oplysning og adgang til prævention. Det er jo helt vildt kort tid, at vi oplever, at kvinder kan styre deres eget seksualliv uden at tænke på følgerne, altså børn. Det afspejler sig også på nogle af de her tal, hvor de ældre kvinder svarer anderledes end de yngre på spørgsmål om seksualitet, forbrug af pornografi og syn på homoseksualitet. Derfor vil de unge formentlig have et andet seksuelt mønster, end deres bedsteforældre havde, siger han.

For sexolog og forfatter, Sara Skaarup, er håbet, at den nye viden om danskernes sexliv kan dræbe nogle af de forestillinger og myter, mange af os har om, hvad et godt sexliv er. Hun understreger samtidig, at denne undersøgelse ikke er en ”manual i, hvad der er rigtigt og forkert”:

– Fakta kan give falske ideer og myter baghjul, men det, der er ulempen, er, at når vi får så præcise tal på, hvad normen er, bliver det meget tydeligt for dem, der ikke passer ind at se, at de er anderledes. Det er altid svært for mennesker, som er flokdyr. Hvis man for eksempel er en kvinde, der har mere lyst til sex end sin mand, kan man tænke, at det er unormalt. Vi skal huske, at undersøgelsen lærer os noget om gennemsnittet, men når vi taler om flertallet, taler vi jo ikke om alle, siger hun.