Nyt år - nyt liv

Nyt år - nyt liv

Egentlig ville jeg helst bryste mig af at være en af de der prægtige eksistenser, der med sikkert smil kan sige: Jeg laver aldrig nytårsforsæt, for hver gang jeg bør ændre noget i mit liv, så gør jeg det da bare. Hvorfor vente til en særlig dato?

Men sådan er jeg ikke. Jeg glæder mig helt vildt til 1. januar, netop fordi det er dagen på året, hvor jeg kan tage hul på et helt nyt liv. Og det bilder jeg mig ind næsten hvert år, at jeg kan, og i år var bestemt ingen undtagelse.

Udover at gøre en turbulent tilværelse mere rolig og normal, ville jeg i år også lægge al ulækker mad på hylden, jeg får det nemlig af helvedes til efter et Whopper Meal, så hvorfor gøre det? Og hvem gider i øvrigt være (alt for) tyk?

“Et andet nytårsforsæt var, at ville jeg ikke drikke alkohol i januar og februar.”

Men hov, så vågnede jeg op d.1. januar og havde mega store tømmermænd, og mens min mand farede ned på Burger King for at hente dagens medicin, klukkede jeg selvtilfreds over, at jeg da i hvert fald kan holde det det løfte med alkoholen, for fy for den lede, hvor er det dog også nedtur at lugte af sprut og skod og huden udtørrer, og tænk engang at spilde en hel dag på at ligge og være klam med junk på sengen.

Men så kom jeg i morges i tanke om, at jeg d.8. har en aftale med nogle piger, som er meget glade for vin og sjusser. Men ok, så holdt den da syv dage… Næh hov, jeg har sgu da også en aftale med Michael om øl d.7.

Nå ok, så seks dage. Regnorm.

Godt nytår. Mon det bliver roligere og normalt?