Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Bryllup i New York

Brudekjoler i New York

På jagt efter drømmekjolen i New York

Kristina tog på jagt efter drømmekjolen i New York. Læs med og lad dig inspirere for uanset om din shopping-destination hedder New York eller Næstved er det stort set de samme bekymringer, overvejelser og glæder, der rammer, når du skal køre visakortet igennem til den mest betydningsfulde og formentlig dyreste kjole, du kommer til at købe i dit liv.

'Du er sent ude'

'Say no more, I know exactly what kind of dress you are looking for'. Sådan lyder det fra ekspedienten i en af New Yorks største brudekjolebutikker RK Bridal. Det er min første tur ud og prøve kjoler. Jeg har kun lige nået at forklare ekspedienten, at jeg godt kan lide blonder, at jeg ikke vil have en stropløs kjole, og at der ellers gerne må være et skørt, som ikke skal være for stort, inden hun er stukket af. Kort efter kommer hun tilbage med favnen fuld af kjoler.

Min familie og jeg flyttede til New York for et halvt år siden pga. min mands arbejde. Lige siden har jeg glædet mig som et lille barn til at finde min brudekjole i New York. Samtidig har det også været et lidt uoverskueligt projekt, som jeg ikke rigtig kunne få hul på. Det sved i mit hjerte, hver gang jeg tænkte på, at hverken min mor, min søster eller mine veninder kunne komme med. Jeg besluttede mig for at kaste mig ud i det og fokusere på, hvor heldig jeg er at få lov til at gå på shopping i New York.

Inden jeg får set mig om, har jeg prøvet de første ti kjoler. De rammer helt ved siden af. Hver gang jeg rynker på næsen, kommer hun med en ny balkjole med endnu flere palietter og et endnu større skørt. De andre brude og hele deres enorme slæng af brudepiger og svigermødre klapper i hænderne og hviner, hver gang jeg kommer ud. 'Oh my goood look at that dress'. Jeg forstår slet ikke de store skrud, de får skruet sig ned i, det er slet ikke min stil. Det hele går så stærkt. Aldrig har jeg følt mig så kikset, besværlig og skrupforvirret! Hvad er det egentlig jeg vil have? Og jeg må hellere til at træffe en beslutning, for ekspedienten siger flere gange, at jeg er ALT for sent ude her 6 måneder før brylluppet. Jeg har min fireårige datter med. Jeg tænkte, at det kunne være et hyggeligt 'mor-datter-moment', at hun kunne være med til at vælge. Hun stirrer bare ligegyldigt på sin iPad. Kun da ekspedienten propper mig i en pink tylkjole, kommer der en reaktion fra hende. 'Jeg synes, du skal have den lyserøde kjole, mor' siger hun tørt. Hun løfter knapt nok blikket.

De første kjoler skyder helt ved siden af og jeg har svært ved at skjule, hvordan jeg har det.

I to timer bliver jeg ved uden held. Ekspedienten storsveder nu. 'You should have brought some pictures'. Jeg har fundet en masse varenumre og navne, som jeg har fundet på deres hjemmeside, men hun har ikke tid til at slå dem alle op, og dem hun slår op, har de ikke hjemme. Jeg prøver noget der ligner, men det er stadig helt galt. Vi aftaler, at jeg skal komme tilbage en af de nærmeste dage, efter jeg har sovet på det. Min krop er ved at koge over af stress. Jeg er jo allerede sent ude. Og hvis jeg ikke kan finde en kjole i denne gigantiske butik, hvor skal jeg så finde den?

Disney-prinsessedrømmen

Min første brudekjoleshoppetur i New York bliver ikke helt som forventet. Og havde jeg bare vidst, hvad jeg ved i dag, en pokkers masse kjoler senere, ville det nok være gået noget nemmere. Der er få ting, amerikanerne går så meget op i som bryllupper. Når de skal giftes, får den hele armen, både i forhold til økonomi, antallet af gæster og ikke mindst brudekjole.

Rigtig mange amerikanske brude drømmer om at blive prinsesse for en dag. Det er dog hverken typer som Mary eller Marie, de har i tankerne. Vi taler nærmere Disneys prisesser. Jeg skal ikke ligne Rapunzel, Elsa eller en hvilken som helst anden Marengs til mit bryllup. Og mit brudekjolebudget ligger hverken på 20, 30 eller 50.000 kr. Tiøren falder for mig. Jeg bliver klar over, at min første brudekjole-shoppetur er gået galt, fordi jeg ikke fik gjort det klart, at jeg ikke har den klassiske amerikanske drøm om en 'ball gown', som 90% af kunderne i brudebutikken. Men det kan da heller ikke være det eneste, New York har at byde på?

I 'brudekjole-mode'

I et par dage mister jeg næsten kontakten til omverden. Jeg går helt i brudekjole-mode. Jeg søger og søger på nettet, for jeg har jo netop lært, at jeg er sent ude - efterfølgende har jeg dog erfaret, at alle mine veninder også har fået den besked, uanset i hvor god tid de har været. Findes den kjole, jeg har i tankerne, overhovedet? En skattekiste begynder at åbne sig, da jeg finder ind til de små brudebutikker i New York. Heldigvis er der langt fra den klassiske amerikanske-prinsesse-stil til de lækre haute couture-kjoler, som New York også gemmer på.
Jeg booker tid hos en lille vintagebutik ved navn Shareen vintage. Ud over vintagekjolerne har de også deres egen kollektion af kjoler inspireret af de smukke gamle kjoler.

Stripklub eller brudebutik?

Jeg synker kaffen en ekstra gang, da jeg finder opgangen til butikken i en lille smøge downtown Manhattan. Shit, nu er jeg helt galt på den igen. Hvordan kan det gå til? Indgangen er en stor jerndør med gitter for vinduet. Jeg kan se gennem den lille rude, at opgangen er malet rød og pink og er godt slidt. Mest af alt ligner det en stripklub, jeg skal besøge. Jeg er helt pinlig ved at gå op og ringe på dørtelefonen. Jeg får fremstammet mit navn på klingende dansk.

Kun en kjole der hænger ude på brandtrappen afslører, at den fineste lille brudekjolebutik gemmer sig bag den store jerndør.

Jeg kommer ind i opgangen. Selvom det er slidt og råt, er der nu også noget fedt over det. Det er så hipt, at jeg bliver helt rundt på gulvet. Hele vejen op tænker jeg: Hvad laver jeg her? Hvorfor var det lige jeg valgte en vintagebutik? Hvorfor tog jeg dog ikke min smarte hipster-hat på og noget mere cool tøj? Samtidig kan jeg dog hurtigt konkludere, at jeg hverken ejer hipster-hat eller tøj.

Den sødeste ekspedient Jackie åbner døren for mig. Jeg er sikker på, at det står skrevet i panden på mig, hvor forvirret og fuldstændig malplaceret jeg føler mig. Hun tager imod mig med et varmt smil.

Inden for døren venter den fineste gamle herskabslejlighed med de flotteste kjoler, der hænger tilfældigt på døre, spejle og knager. Her er ikke sparet på blonderne, og denne gang er det uden bling og palietter! Butikken emmer af varme og henslængt god stil. Kaffen falder til ro i maven igen. Jeg føler mig ikke længere hverken malplaceret eller kikset. Jeg er den eneste i butikken, der skal prøve brudekjoler, og jeg har en hel stue for mig selv. Jackie hjælper mig i den ene flotte sag efter den anden. Florlette, enkle kjoler med lækre detaljer. De er så smukke. Jeg er så lettet. Dette er lige sådan en stil, jeg havde tænkt. Jeg føler mig godt tilpas. Samtidig beroliger Jackie mig med, at jeg slet ikke er sent på den i deres butik. Alle deres kjoler bliver syet i USA, og derfor kan de sy min kjole på to uger, hvis det er nødvendigt. Havde jeg boet i Danmark, havde det heller ikke været et problem, så havde de bare sendt kjolen til mig.

I den smukke herskabslejlighed hos Shareen Vintage har de fine vintagekjoler og nye kjoler af eget design.

(Næsen) skræddersyet

Jackie kommer med forslag til justeringer og ændringer til hver enkelt kjole, som jeg prøver. Hvad med at tilføje et lille ærme? Små ting, som gør, at den kan komme til at passe helt perfekt til netop mig. Alt er inkluderet i prisen, og alt kan lade sig gøre. Prisen er i øvrigt helt fornuftig. Samme niveau som min første brudekjolebutik, og samme priser som i en almindelig brudebutik i Danmark. Den store forskel er bare, at her føler jeg, at jeg er noget særligt, og at jeg får noget, som bliver lavet lige til mig.

Jeg oplever ikke noget moment, som mange ellers beskriver, med tårer i øjnene og følelsen af, at en kjole er den eneste ene. Der er jo så mange fine. Måske er det, fordi jeg ikke har nogen med til at vælge kjolen. Det ville føles mærkeligt at knibe en tåre over mit eget spejlbillede. Jeg har dog en rar følelse indeni. En smuk, lang, kropsnær blondekjole med et lille ærme og en dyb v-udskæring i både hals og nakke planter sig alligevel i mit hjerte. Det samme gør hele oplevelsen.

New York støvsuges for brudekjoler

Som så mange andre er jeg typen, der ikke kan stoppe med at kigge på sko, selvom jeg for længst har fundet det rette par. Bare fordi jeg skal være sikker på, at der ikke ligger et endnu mere lækkert par og venter på mig et sted. Jeg vil jo bare ikke gå glip af noget!

Jeg kindkysser Jackie fra Shareen vintage farvel og fortsætter med det samme videre til næste butik, hvor jeg har en aftale. Det var en dårlig idé. Endnu en sær oplevelse venter. Jeg har læst mig frem til, at man kan købe designerkjoler for en slik i butikken 'The Sample Room'. Det lyder jo ikke så tosset. Da jeg kommer derop, viser det sig dog, at det er et meget dyrt stykke slik der er tale om. Jeg kender stort set ikke designerne, og mange af kjolerne beskidte. Det er som en stor brudekjole-kirkegård! De fleste kjoler er udstillingsmodeller, som har været prøvet af tonsvis af piger, og derfor er de endt her. Nogle af dem har endda huller hist og her. Så ud over en dyr kjole, skal man også betale for rens og reparationer hos en skrædder. Aldrig i livet!

Jeg støvsuger markedet. Sådan føles det i hvert fald. Selvom man jo aldrig kommer igennem de flere hundrede brudebutikker som findes i New York. Bl.a. er jeg heldig at få en tid i den populære brudebutik BHLDN, hvor der er flere måneders ventetid. Jeg prøver nogle virkelig flotte kjoler, og de bliver leveret på kun syv hverdage. De sender endda til Danmark. Lange, smukke kjoler med masser af blonder og fine detaljer, lige som jeg kan lide det. Jeg griner ved mig selv, da jeg ser, at udstillingsmodellen, som jeg prøver, er lidt beskidt. Jeg ved nok, hvor den kommer til at ende sine dage. Kjolerne er virkelig moderne! Jeg prøver en blondekjole, der går helt op i halsen med et lille ærme. Den kunne jeg også sagtens vælge. Jeg fortsætter jagten i to andre butikker. Jeg prøver og prøver, og der begynder at danne sig et mønster for mine favoritter. De tætsiddende kjoler med masser af blonder og et lille ærme. Der er dog kun én kjole der har haft alle tingene, og det er kjolen fra Shareen vintage. Samtidig bliver den fantastiske oplevelse fra den butik ved med at poppe op i mit hoved. De er SÅ søde i de andre butikker også, men oplevelsen fra Shareen har trængt sig ind i mit hjerte.

Jeg var så heldig at få en tid hos BHLDN, hvor der ellers er flere måneders ventetid.

Kjolen jeg endte med at vælge.

Det skal være den! Jeg ringer til dem. Det viser sig, at der ikke er beregnet amerikansk moms af den pris jeg har fået ved mit besøg. Pokkers. Så ender jeg alligevel med at sprænge budgettet. Og jeg mangler stadig et slør. Jeg lukker øjnene og siger ok. De får mit kortnummer, og kjolen er bestilt. Nu er der ingen vej tilbage. Pyha, det her er stort! Jeg får pludselig en trang til en stor, stærk drink! Nøj hvor jeg glæder mig til at se den! Tvivlen melder sig allerede. Det ER den rigtige! Jeg må have den drink nu!

Se, hvad vi ellers skriver om: Bryllup