På tour over Storebælt
Kører til jylland for at spille 3 jobs på en nat. Viborg, Vejle og til sidst Odense. Det er promojobs for radiostationerne og foregår på forskellige diskoteker. Humøret er højt på vej til Viborg. Råber begejstret KINGKONG i HONGKONG på vej over broen. Det er en gammel tour-leg. Man skal bunde en øl mellem første og anden kingkongihongkong, dvs mellem pyllonerne… Kan dog ikke drikke øl nu, da vi jo er på vej til en meget lang nat. Men derfor kan man godt råbe alligevel.
“Lidt mindre entusiastiske er vi, da vi rammer Odense kl 03.00. Diskoteket hedder ukontrollerbar. Der er ingen mennesker, og vi er meget trætte.”
Men frem med akustisk guitar og spille ”Alle mine veninder” og ”Malene”.
Folk kigger den anden vej. 3 fulde unge piger synger med. Det er hyggeligt, men føler mig forkert og malplaceret og forbander, hvem end det er som tror, at folk gider høre guitarmusik klokken 03.30 på et diskotek og har booket mig, som de ved ikke spiller singback.
Nogen gange ville det være nemmere at være inden i burhan g. Klokken 04.30 lander vi på SAS Radisson i Odense. Lægger mig ned i den sterile konvolut-seng, og glæder mig til at skulle spille med bandet næste weekend. Det er bare sjovere.