– Jeg forstyrres af negative tanker, når jeg spiser. Især hvis jeg spiser mere eller anderledes, end jeg "plejer". Jeg har brug for at kontrollere mit kalorieindtag for ikke at få angst og uro i kroppen. Jeg er altid bange for at spise for meget, selv når jeg er midt i en vægtøgningsfase.

Min sygdom blev "opdaget" i efteråret 2014. Jeg begyndte i behandling hos en privat diætist og havde samtidig samtaler med en psykolog pga. angst- og depressionssymptomer. Set i bakspejlet har jeg dog nok været syg meget længere end det.

– I starten var min profil på Instagram privat og blev kun brugt til at dele få billeder med familie og venner. Jeg gjorde min profil offentlig i starten af 2016. Jeg var begyndt at lægge flere billeder op, og det var primært madbilleder, opskrifter og lignende, som jeg havde interesse for at dele. Jeg ville gerne have mere respons på mine ting end den, jeg kunne få fra venner og familie. Efterhånden som tiden gik, og jeg blev bedre til at bruge hashtags og tage billeder, steg mit følgertal. Så fik jeg lyst til at være åben omkring min sygdom og ikke gå og gemme mig bag et glansbillede. Da jeg mærkede den positive respons, jeg fik på mine meget ærlige opslag, fik jeg mod og lyst til at fortsætte.

– Nogle gange kan jeg næsten glemme, at der faktisk sidder folk og læser det, jeg skriver. Mine opslag bliver en form for dagbog, og det skal man være forsigtig med. Min profil skal ikke kun handle om min spiseforstyrrelse. Den skal handle om mig, mit liv og min kæmpestore interesse og nysgerrighed omkring mad og fotografi.

– Jeg får faktisk udelukkende positiv respons – både på de personlige opslag og de madrelaterede. Ud af de efterhånden mange tusinde følgere har jeg nogle rigtig søde og trofaste personer, der skriver støttende og opmuntrende beskeder, når jeg har det svært. Det er både folk med psykiske sygdomme og helt "almindelige" mennesker, der læser med og kommenterer. Den betyder rigtig meget.

– Jeg har været sygemeldt ad flere omgange og har derfor ikke et særligt stort netværk ude i virkeligheden. Men det har jeg på en måde på Instagram. Jeg har fået et rigtig godt forhold til et par af de folk, jeg har "mødt" derinde. Så godt, at jeg føler, jeg kan dele ting med dem, som ikke kommer op på min profil. Så min instagramprofil gør, at jeg føler mig mindre ensom. Samtidig giver al den positive respons på mine opslag, opskrifter og billeder mig en enorm følelse af stolthed. Jeg er beæret over, at så mange mennesker har lyst til at følge mig, kommentere mine opslag og spørge ind til mig.

LÆS OGSÅ: Derfor deler vi sårbare ting på Facebook

LÆS OGSÅ: 21 tegn på, at du bruger for meget tid på Instagram

LÆS OGSÅ: Charlotte fik anoreksi: Aftensmaden blev skiftet ud med corn flakes