Rigtige mænd vil ha' ansigts-behandlinger
Ifølge en undersøgelse lavet af Euro RSCG Worldwide blandt britiske mænd, svarede hele 53 % at de var enige i udsagnet:
“Der er ikke noget galt i, en mand får en ansigtsbehandling”
42 % af de adspurgte mænd mente også at en manicure til mænd i ny og næ var helt ok. Men er nutidens mænd virkelig så forfængelige?
Inspireret af undersøgelsen spurgte vi brugerne på Euromans hjemmeside, hvor lang tid de bruger foran spejlet hver morgen. Trefjerdedele svarede at de max bruger et kvarter, 12 % bruger en halv time på deres morgenrutiner foran spejlet. Kun 1 % bruger over en time, og 13 % kigger sig slet ikke i spejlet om morgenen. Hvis de tal repræsenterer den danske gennemsnitsmand, er vi stadig et godt stykke fra manicuren og ansigtsbehandlingerne.
Vi fører dog stadig (stort)
Og selvom mændene er kommet på banen, ligger vi dog stadig på en suveræn førsteplads, når det drejer sig om tidsforbruget foran spejlet. Ifølge en britisk undersøgelse bruger kvinder i gennemsnit 3.276 timer af deres liv foran spejlet. For mændenes vedkommende drejer det sig kun 1.097 timer.
Hvor forfængelig må din mand være?
Hvad foretrækker du – en mand, der får plukket sine øjenbryn og har flere scrubbecremer end dig? Eller er du glad, bare han husker at gå i bad hver morgen? Kunne du overhovedet tænde på en mand, der får ordnet sine negle? Fortæl os, hvor forfængelig din mand skal være her: